søndag den 21. april 2013

Rosmarinsyltede abrikoser

- en smækker lækker topping til ost


For som du sikkert huske, så postede jeg i fredags et indlæg om disse skønne knækbrød m. surdej. De blev naturligvis kreeret af én simpel grund, nemlig pga. disse rosmarinsyltede abrikoser. Jeg havde nemlig luret dem i en opskrift på femina.dk, og måtte fluks hjem og bakse sådan en omgang sammen. Dernæst tænkte jeg, ingen rosmarinsyltede abrikoser uden ost og knækbrød, og netop derfor blev knækbrøddene så lavet. 

Nå, men nok snak om de knækbrød, for det er jo ikke dem det handler om idag. Opskriften er som nævnt luret af inden på feminas hjemmeside, og den eneste ændring jeg lavede, var at tilsætte en smule mere vand og lidt mere rosmarin. 

Opskrift til 1 lille glas

16 hele tørrede abrikoser
4 spsk. honning
4 spsk. vand
3 stilke rosmarin i små kviste

Kom vand, honning, rosmarin og abrikoser ned i en lille gryde og kog bandingen op indtil honningen er smeltet helt. Skru herefter ned for varmen og lad det blot simre i et par minutter. Køl blandingen helt af og hæld den på glas. 

Opbevar gerne de syltede sager på køl, når de ikke skal serveres til en dejlig ost og et godt knækbrød ;)




Note: en skøn og sød sag, som egner sig til de fleste slags ost. Den er især god til brie og port salut, som begge er ret fede i konsistens og smag! Nyd dem til en omgang ost og vin, eller bare som en lille aften eller eftermiddagssnack. Begge dele kan så absolut anbefales ;) 

6 kommentarer:

  1. "FØJ", hvor de lyder vanedannende! Ligesom knækbrødene. Når jeg det, så skal de bages her i ugen. Måske jeg også har nogle abrikoser på lager:)Nu må vi se, jeg har nok at se til med uldtotten:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Muhahahaha, det er de altså også !!! og jeg kan ikke helt finde ud af, om det er godt eller skidt, for sunde er de jo ikke!? :) DILEMMA!!!

      Orrrk ja mand - jeg glæder mig til at høre ALT om den bette nye uldtot. Hun ser sååå dejlig ud.

      Slet
  2. Skønne billeder, dejlig opskrift. Har netop købt en hel hel gedeost - jeg går fluks til makronerne når jeg får købt mig nogle abrikoser i morgen.
    Søndagshilsner
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke rigtigt? Ooohj ja, så må du igang. Jeg ville elske at spise disse basser på en gang gedeost - tror virkelig det er godt ;) Du kan godt glæde dig :)

      Slet
  3. Åh nej, får næsten stress... Nu er jeg oppe på 4 ting fra din blog, som jeg snart bliver nød til at lave ;) Og tiden flyver bare, nu vejret er godt og jeg er i fuld gang i haven... Jeg må holde en lille pause med, at læse din blog ;) haha

    SvarSlet
    Svar
    1. Oooh nooo Gitte. Ikke stresse ;) Og nej, du må ikke holde pause! Du kan bare gemme alle tingene til en regnvejrsdag, hvor du ikke gider haven ;)

      Slet