tirsdag den 17. september 2013

Blueberry Jam Pie

- en skøn, varmende, simpel og ret pæn tærte


Og så passer den bare helt perfekt til denne dag, for hold nu op hvor er efteråret ellers kommet for fulde hammer. I morges var det ikke bare hårdt at komme ud af fjerne, men også temmelig hårdt at komme ud på cyklen og afsted mod seminariet. Nå, men frem kom jeg, og hele vejen kunne jeg kun tænke på, hvor lækkert det ville blive, når jeg senere på eftermiddagen ville sidde og mæske mig i denne lune sag! GOSH - det var nok alligevel dagens bedste beslutning, at lave denne herlighed :) 

Opskrift til én tærte (4-6 personer)

1 æg
100 g. flormelis
1 vaniljestang
150 g. blødt smør
300 g. hvedemel
+ 1 glas blåbærmarmelade
+ sammenpisket æg til pensling

Rør æg, flormelis, vanilje og smør sammen, og tilsæt til sidst hvedemelet lidt efter lidt. Rør dejen til en blød og glat dej, som efterfølgende rulles ud på et meldrysset bord, kommes i tærteformen (26 cm. i diameter) og stilles på køl i ½ time. Resten af dejen pakkes ind i husholdningsfilm, stilles på køl og gemmes til "låget". 

Tag tærtebunden ud af køleskabet, hæld blåbærmarmeladen udover og skær små strimler af den resterende dej, som flettes fint sammen ovenpå tærten. 

Pensl tærten med sammenpisket æg og bag den ved 200 grader i ca. 25 minutter. Lad tærten afkøle på en rist efter bagning, men sørg for at nyde det første stykke imens den stadig er lun. OG HEY - husk nu for pokker den creme fraiche :) 




Note: en helt uimodståelig og lækker tærte, som kan redde enhver kold og blæsende tirsdag (eller hvilken som helst anden dag i ugen). Udover at være faaaantastisk så er den samtidig ganske simpel at lave, og det eneste du skal tænke på at forberede, er dejen, og den kan tilmed laves i forvejen. Så altså: en uimodståelig, lækker, nem og hurtig tærte? TJEK! :) 

10 kommentarer:

  1. Nøjs hvor kunne jeg godt spise sådan en lige nu...

    SvarSlet
    Svar
    1. Uuuhm, det kan jeg godt forstå :) Den er DØD lækker ;)

      Slet
  2. Orrrrk, den ser jo mere end skøn ud :) Gi' mig, Gi' mig, Gi' mig - nu :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæhæææ, så skal du skynde dig, for der er ikke meget tilbage ;) UUuuuuhm :D

      Slet
  3. Uhmmm det ser jo tosse godt ud Kristine! Havde det ikke lige været for min sarte mave, der har voldt mig problemer i dag, så kunne jeg altså også godt lige hapse sådan et stykke eller to sammen men en dejlig kop te under dynen med en god film på fjerneren :D Lige nu synes jeg det er skønt med efterår - altså nu hvor jeg er indendørs og ikke behøver at bevæge mig udenfor ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Orrrh det lyder altså også til at kunne blive en ret hyggelig dag (trods maveproblemer). Jeg håber du har det bedre idag :) Ak ja - med sådan en kage inden for døren, så er efteråret heller ikke dumt ;) og nej - så længe man kan nyde det indenfor, så er det ikke slemt. Idag synes jeg dog, at det er noget så smukt og dejligt, trods de manglende grader ;)

      Slet
  4. Hvor ser det dog lækkert ud, og med den korte ingrediensliste skulle det jo ikke være nogen sag at bikse sådan en sammen (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej vel? Det behøver ikke altid være så indviklet for at være godt og lækkert ;)

      Slet
  5. Hvor ser den lækker ud..
    Tænker om jeg skulle lave sådan en i weekenden, men bruge min hjemmelavede brombærmarmelade i stedet for blåbær.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Orrrrh ja - gør da lige det :) Det lyder vildt lækkert. Jeg tror også, at noget af min nylavede blommemarmelade skal lade livet i sådan en her snarest ;)

      Slet