tirsdag den 10. december 2013

Kandiserede Æbler

- en gammeldags julegodte


Og som virkelig bringer nostalgien frem i mig. Jeg har nemlig altid forbundet markeder og julen med brændte mandler og kandiserede æbler, og bare duften af begge dele kunne gøre mig helt blød i knæene. Det sker rent faktisk stadig den dag i dag, og når jeg her i julen går forbi den fine og velfduftende jule'slik/godte vogn på Nytorv i Aalborg, så skal jeg virkelig gøre mig umage, for ikke at blive fristet af de skønne sukkerbomber. 

Ak ja - en lille sød tand har man vel!? :) I dag skulle de så bare være hjemmelavede, for med sure æbler i kurven så må man altså skride til handling og søde dem lidt - og hvordan gøres det måske bedst? Med sød og knasende karamel naturligvis :) 

Opskrift til 3 store æbler

3 dl. sukker
1 dl. vand
½ tsk. eddike
4 æbler
4 pinde (jeg brugte Cake Pops pinde)
+ krymmel eller andet til pynt

Fremgangsmåde: 
  1. Vask og tør æblerne, pil stilken af og stik en pind ned i toppen af hvert æble
  2. Smelt sukker, vand og eddike sammen i en pande og lad det smelte helt
  3. Skru evt. ned for varmen undervejs, så din masse ikke brænder på
  4. Når massen er jævn og glat dyppes æblerne en ad gangen ned i karamellem
  5. Hav en stykke bagepapir klar på bordet, og stil så dine æbler herpå efter en tur i karamellem
  6. Lad kun karamellem sætte sig en smule og drys dernæst med valgfrit drys (jeg valgte snefnugs-edition denne gang, og satte en sløje på)
  7. Lad de kandiserede æbler køle helt af, gør du sætter tænderne i :) 




Ak ja, at være tilbage på skolebænken er ikke lutter lagkage, men hvad pokker - sådan er det jo! Jeg har heldigvis nået en masse idag herhjemme, så nu kan resten af ugen bare komme an. Der er handlet ind, vasket tøj, støvsuget og taget hul på lektierne, så mangler jeg bare julegaverne ;) 

4 kommentarer:

  1. Det er så sandelig nogle meget smukke kandiserede æbler :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaak kære Gitte :) Man nænner næsten heller ikke at spise dem :)

      Slet
  2. Jaaaa! Sjovt nok minder de mig om Disney - men det skyldes, at jeg som barn lavede karamelæbler efter en opskrift i en Disneykogebog :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæhææ, den kan jeg godt huske. Nøøøjh min disney bog var godt nok slidt til sidst. Der var jo dejklatter og alskens lækkerier på de mest brugte sider. UUhj det er nostalgisk! :)

      Slet