mandag den 27. januar 2014

Henrivende Havrebrud

- store og luftige


Og helt vildt lækre! Ja og så passer de bare helt eminent på en kold og blæsende søndag, som det jo var igår. Bollerne blev egentlig lavet til hyggen, efter de danske herrer skulle have vundet guld, men ak nej - sådan blev det desværre ikke. Well, det blev i stedet til "grav-boller", men de smagte altså ikke dårligere af, at herrerne "kun" tog en sølvmedalje med hjem.

Nåeh ja, det skal jo også lige siges, at sådan en omgang koldt smør egner sig ganske godt til disse lune svende. Koldt smør, lune boller, sprød skorpe og en kop kaffe - tjek, tjek og tjek! Åh det blev nu en dejlig søndag aften alligevel :) 

Opskrift til 20 store boller

50 g. gær
3 dl. lunken vand
3 tsk. groft salt
2 spsk. sukker
75 g. smør, smeltet
3½ dl. kærnemælk
2 æg
5 dl. grovvalsede havregryn
ca. 1 kg. hvedemel

Fremgangsmåde:

  1. Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt salt og sukker
  2. Smelt smørret i en gryde, tag gryden af blusset og tilsæt kærnemælken til det smeltede smør
  3. Hæld den lune blanding op i skålen til de øvrige ingredienser og tilsæt dernæst de to æg og de grovvalsede havregryn. 
  4. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt, alt imens dejen æltes godt igennem - fortsæt med at tilsættes hvedemel, indtil dejen er elastisk og blød
  5. Dejen skal være let klistret, så det færdige resultat ikke bliver for tørt, da havregrynene suger en del væske under hævningen. 
  6. Dæk skålen til med et klæde og lad den hæve i 30-45 minutter
  7. Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 20 lige store dele
  8. Rul dejen til flotte runde boller, og placer dem tæt ved side ad hinanden på en bageplade beklædt med bagepapir. 
  9. Lad bollerne hæve endnu en gang - denne gang 20-30 minutter, og under klæde. Imens varmes ovnen op på 200 grader. 
  10. Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med et par håndfulde grovvalsede havregryn. 
  11. Bag bollerne ved 200 grader i ca. 20-30 minutter. 
  12. Lad bollerne køle helt af på en bagerist
  13. PS: kan du ikke spise 20 boller, og har du ikke plads til at fryse dem ned, så halverer du jo bare portionen :) 




Note: en stor, luftig og ultra lækker bolle, som egner sig til - ALT! Morgenmad, frokost, madpakken, eftermiddagskaffen og aftenhyggen. Og ja, nu også som "grav-boller" ;) Med andre ord passer de perfekt til alt slags vejr og de fleste situationer. Og hvis snestormen nu skulle komme din vej idag, så synes jeg du skal lave dem her + en omgang varm kakao - jeg har i hvert fald tænkt mig at lave kakaoen, og nappe en bolle eller to dertil ;) 

20 kommentarer:

  1. Snestormsboller? ja tak :) De ser vildt lækre ud søde Kristine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæhæ, ja man må sige, at de faldt på er tørt sted idag. Dejligt du også nåede at kreere en portion 😄

      Slet
  2. Ja, hold op de ser lækre ud.
    Gemmer straks opskriften. Tak :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Gør endelig det. Og lov mig, at du bager dem på en kold og stormfuld dag ;)

      Slet
  3. Glæder mig til at smage dem :-) De er nemlig lige kommet i ovnen ;-)

    SvarSlet
  4. Hvor ser de lækr ud! Dem må jeg prøve af :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan også love dig, at de er ret så lækre :) ja jeg glæder mig allerede til, at kunne hive en basse ud af fryseren i morgen :)

      Slet
  5. De bedste boller jeg har bagt til dato :-) 1000 tak

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh det er jeg bare glad for Anja :) Dejligt du kunne lide dem :) Jeg kan fortælle dig, at de også er gode lige at smide på brødristeren ;)

      Slet
  6. Er det alm ovn eller varmluft!?

    SvarSlet
    Svar
    1. Alm ovn. Jeg bruger aldrig varmluft til bagning :-)

      Slet
  7. Har bagt dem idag og de blev virkelig lækre. Jeg brugte dog kun ca 800 g mel, men det viser jo blot hvor vigtigt det er at tilsætte lidt mel af gangen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt de smagte :-) ja. Ikke kun det, men også hvilken slags mel man anvender ;-)

      Slet
  8. De er også ganske henrivende Pia ;) Og passer helt perfekt til vinterferiehygge ;)

    SvarSlet
  9. Ved godt at dette indlæg er gammelt, men vil da lige komme med et input.

    De er blevet en fast del af min søndagsbagning. Havrebrud og rugbrød. Så er der brød til hele ugen, selvom der går nogle ekstra boller når de er frisk bagte.

    Rigtig god og solrig dag.

    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Gammelt eller nyt indlæg - så er det altid dejligt med ros ;) OG TAK FOR DEN! Det er SÅ skønt at vide, at ens bage'sager bliver taget godt imod, OG bliver brugt :)

      God weekend :)

      Slet