mandag den 20. juni 2016

I en slikbutik......

- står en mand og sælger surt slik


Og jeg er helt tosset med det. At det så findes i hele 4 forskellige surhedsgrader, det er da kun til at juble over. Jeg skal nemlig være den første til at indrømme, at de der kuldegysninger og sammentrækninger man får i kæberne, ikke altid er lige sjove, men prøves det skal det da. Og hvad er det egentlig også for en form for nydelse? Undskyld mig - det er da ekstremt mærkeligt, når man tænker over det, men alligevel ynder vi næsten alle sammen at udsætte os selv for denne følelse, denne smag - ja nærmest en form for tortur, når vi dumper surt snold ned i posen eller kurven for at handle ind til fredagsguf, for dernæst at dumpe det lige ned i løgnhalsen. 

Nå, det er måske heller ikke her, vi skal have den diskussion, for jeg gør det jo selv, men til dem der kun er lidt til det sure, og ikke er helt så tosset med at få fordoblet mængden af mundvand og en konstant sammentrækning i venstre side af kæben, så er der gode nyheder. For med HARIBO's ZOURR varianter kan man finde sin helt egen "surhedsgrænse" og så købe snold efter den. 

HARIBO præsenterede for noget tid siden disse ZOURR produkter, hvor de sure poser findes i 3 varianter, nemlig en Chatzourr, Flowerzourr og en Dinozourr. Hver poser har hver sin surhedsgrad, som er markeret med en sur citron nederst på posen. Den mindst sure variant har to sure citroner (Chatzourr) og den mest sure har fire sure citroner (Dinozourr). Flowerzourr ligger lige imellem de to med tre sure citroner og nederst på skalaen finder man den velkendte stjernemix, som også er lavet i en zourr-variant, og med kun en enkelt sur citron. De søde og letsyrlige colasticks er også et godt indspark til den syrlige pulje, og er god til at få ro på kuldegysningerne igen, da den ligger i den lave ende af surhedsskalaen. 


Poserne er forskellige og indeholder alt fra syrlig lakrids til helt almindelig sur vingummi med sukker, vingummi med sur skum og spaghetti-strimler med et syrligt twist og sødt sukkerdrys. Poserne er ikke kun gode, fordi man kan få den surhedsgrad man ønsker, men også fordi posens indhold har forskellig smag, så man bliver (desværre) ikke sådan lige træt af at spise det. Meeeeen alligevel synes jeg jo, at sådan en pose gerne må suppleres med andet snold i skålen, da både kæberne, kuldegysningerne og mundvandet ellers kommer på maksimalt overarbejde - og det er vel ikke meningen med weekenden og/eller slikhygge, vel? :)

Er du til surt slik? Hvis ja, hvad er det så, der gør, at det bare er så pokkers lækkert? :)

5 kommentarer:

  1. Hehe ja jeg kan næsten smage dem bare ved at læse om det her! Den der karakteristiske sammentrækning i kæben kan ikke sammenlignes og jeg er vild med det! 😄

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - er det ikke frygteligt? Altså eg mener bare hvad pokker er det for en underlig form for nydelse? Haha. Jeg undrer mig stadig og undrer mig især, så snart et stykke surt slik lander på tungen. :)

      Slet
  2. Jeg elsker surt slik. Min slikpose er næsten altid syntetisk gul og sur. Haha. Men jeg er helt vild med de der nye sure cola stænger Haribo har lavet. Uf de er gode.🙈😀

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, en neonfarvet, selvlysende slikpose. Jeg kender godt typen ;) Jeg er dog ikke helt der endnu, hor jeg kan undvære de kedelige, almindelige vingummier UDEN syrligt twist og chokoladerne. Så helt neongul, syntestisk og selvlysende bliver den nok aldrig, men et twist er godt ;)

      Slet
  3. Jeg er så stolt og glad for at være her for at dele dette bemærkelsesværdige vidnesbyrd, vidunderligt og ekstraordinært, jeg kan bare ikke tro, nu er min tidligere mand her hos mig og tigger om alle hans forkerte handlinger og fortæller mig, hvor tom han følte sig hele tiden han var væk, han forlod mig og forårsagede mig så smerte efter en skilsmisse, der fandt sted for 5 måneder siden. Og hele dette mirakel skete umiddelbart efter at jeg kontaktede Dr. Egwali for at få hjælp, jeg er den lykkeligste kvinde i hele verden i dag, jeg vil sige 'at have ham igen ved min side. Det er et mirakel for mig og min familie og evig glæde og lyst. Jeg er så glad nu, og jeg ved ikke, hvor meget jeg skal udtrykke min taknemmelighed og taknemmelighed over for Dr. Egwali. Jeg vil kraftigt anbefale ham, hvis du har brug for øjeblikkelig hjælp, da det er garanteret.
    Send ham en e-mail i dag /dregwalispellhome@gmail.com eller via
    WhatsApp: +2348122948392

    SvarSlet