- dog som 12 små kager i denne omgang
Ja for jeg lavede jo som tidligere nævnt, disse små kristtjørne i fondant og de skulle selvfølgelig pryde en fin lille kage til i aften, hvor svigermor og svigerfar kigger forbi til aftenskaffe.
Det blev så denne tyske chokolade-nøddekage, som godtnok blev delt ud i 12 små portionsstørrelse kager, da jeg ikke lige kunne se, hvordan dejen skulle kunne fylde en hel randform op. Jeg turde i hvert fald ikke tage chancen, så jeg valgte den sikre metode, nemlig ved at fylde dejen i en smurt muffinform.
Opskrift - 12 små kager i muffinstørrelse
175 g. smør
115 g. brun farin
175 g. hvedemel
1/4 tsk. bagepulver
1 spsk. kakao
1 tsk. allehånde
3 æg
100 g. finhakket hasselnødder
2 spsk. sort kaffe
Pisk først smør og brun farin sammen til en luftig masse og stil så til side for en stund. Sigt imens i en anden skål, mel, bagepulver, kakao og allehånde sammen. Rør herefter æggene i smørblandingen en ad gangen og tilsæt så melblandingen sammen med de hakkede hasselnødder og kaffen. Rør godt rundt til du får en ensartet masse og kom så dejen over i de smurte forme.
Bag kagerne ved 200 grader i ca. 15 min, eller indtil de fjedrer, når du trykker let på dem. Hvis du laver kagen i en randform skal den bages ved 180 grader i ca. 30-40 min.
Lad efter bagningen kagerne(kagen) køle af på en bagerist, og pynt dem så når de er helt afkølet. Du kan pynte med sigtet flormelis, sigtet kakao, galsur og andre lækre pynteting ;) Mine blev pyntet med en almindelig hvid glasur og som prikken over I'et fik de fondant kristtjørne på toppen, som også sagtens kan laves i marcipan.
Nu vil jeg sætte mig og se lidt tv, inden svigermekanikken kigger forbi til en omgang kaffe, nybagt kage og ikke mindst håndboldkampen mod Japan - Heeeja de røde ;)
De er frygtelig søde! Sjældent har jeg været så imponeret. Sikke heldig din svigerfamilie er.
SvarSletBitten: åååh, hvor er du altså søøøød! - og tak :) Ja nu håber jeg jo så bare, at de smager ligeså fint som de ser ud ;) Jeg skal dog være den første til at indrømme, at jeg glæder mig ret meget til at sætte tænderne i sådan en sag :)
SvarSletHvor er de fine :-)
SvarSletJeg har lige et spørgsmål: hvordan har du fundet en lejlighed i Aalborg hvor du kan holde dyr?
Er selv ved at søge men det er så svært at finde en pæn lejlighed hvor man også må have dyr. Vil så gerne have min hund med nemlig :-)
Virkelig smukke kager! Håber de smager lige så dejligt som de ser ud :)
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletNøj hvor ser de lækre og smukke ud, Kristine! :)
SvarSletJa jeg er sådan en klump, som skriver så hurtigt uden og læse hvad jeg har skrevet og wupti - stavefejl x mange :) Derfor den slettede kommentar :)
Mette: Tak skal du have ;) Jamen vi fandt en igennem noget der hedder CityHouse, hvor vi faktisk ikke måtte have hund, men lavede en speciel aftale med lejerne :) Jeg kan da virkelig godt forstå du vil have en lejlighed med lov til hund, for hvis det er din hund skal den da med dig ;)
SvarSletMarie: Det gjorde de rent faktisk :) Lidt julede i smagen, og lige noget for svigerfars kage-hjerte :) GUF!
SvarSletAnne: Taak Anne :) Du kan tro de også var lækre i smagen ;) Det ses også tydeligt på antallet der nu er tilbage, eller rettere mangel på samme :)
SvarSletHehe, helt i orden ;) JEg kender det godt, for nogle gange skal det lige gå lidt stærkt ;)
*klapper begejstret*
SvarSletNej men altså hvor er de søde :-D
Dine billeder er bare lige til at spise .....enkelt og smukt!
SvarSletPiske: åååh guuud, hvor er DU altså søøød :) *klapper kærligt min fyldte og meget tilfredse mavse* :D
SvarSletTante Sød: Tak skal du da bare have :) Det var noget af et kompliment :) Tak mange gange :)
SvarSletMmmmmh :) Og jeg gættede jo næsten rigtigt! :)
SvarSletMalene: Jaaa, det gjorde du nemlig ;) MUMS!
SvarSlet