tirsdag den 31. januar 2012

Branflakes havregrød

- og det er da en fiberrig havregrød der vil noget


Også smager den tilmed lækkert. Da jeg er vant til at bruge grovvalsede havregryn til både bagning og morgenmad, så var det noget af en udfordring for mig, da der kun var "de fine" havregryn fra OTA SOLGRYN tilbage i skabet i morges. Jeg synes nemlig, at de finere gryn har en tendens til at blive meget sjappede og klistrede når der laves grød af dem. Derfor var jeg i mit eksperimenterende hjørne og tilsatte derfor en håndfuld branflakes til grøden - og det kan varmt anbefales.

Grøden fik en helt anden struktur og kant, som tilmed smagte godt og med god samvittighed ;) Yummi.

Opskriften til én portion:

1 dl. havregryn
1 dl. branflakes
3 dl. vand
+ evt. salt

Mix hele blandingen sammen og kog indtil grøden er tyk og har nået grød-konsistens :) Server i en skål og nyd den som du plejer med enten sukker, smør eller andre gode sager i. Jeg spiste den helt uden noget, meeen en god sjat vaniljesirup er nu heller ikke tosset at hælde over sin grød :)


Med kaffe og grødfyldt mave vil jeg nu bevæge mig ud i kulden og op mod seminariet. Den står nemlig på gruppearbejde igen idag, for der er pludselig dukket en hel del småopgaver op, som skal gøres færdige. Heldigvis har jeg godter med for lige at forsøde tilværelsen lidt, men dem får i først et kig på senere ;)

Hav en dejlig dag :) 

6 kommentarer:

  1. Uhm, sikke en god start på dagen. Jeg synes, at Kelloggs Branflakes er noget SÅ dyre, men så så jeg i denne uges Fakta reklame, at de har deres eget mærke i branflakes. Har du prøvet dem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er virkelig en god og nærende start må man sige :) Ja, du har helt ret mht. priserne. Vi plejer også kun at købe dem, når de er på tilbud. Dem jeg har burgt her er fra levevis, som også er købt på tilbud i føtex. Jeg har ikke prøvet faktas version, men synes da bestemt du skal gøre et forsøg. De fleste discount produkter er jo ret gode ift. prisen :)

      Tak for tippet ellers :) Jeg vil da bestemt se efter dem næste gang jeg er i Fakta :)

      Slet
  2. Det er altså også lækkert med en varm skål grød på en kold morgen. Jeg moser nogle gange en banan (til 2 portioner) og lader den koge med. Det giver en dejlig sød smag :-)
    Mvh. Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er nemlig rart med noget varm i mavsen på dise kolde dage :) Den med banan lyder ret lækker - den tror jeg da lige jeg skal have afprøvet en dag. Den bliver ikke klistret og snasket med en mos banan i? :)

      Slet
  3. Slet ikke! Den forsvinder bare i grøden. Har dog kun prøvet at tilsætte banan i almindelig havregrød :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Okay :) Jamen i så fald må jeg altså lige prøve det med en banan i - det lyder lækkert :) Og tak for dit svar :)

      Slet