mandag den 9. januar 2012

Friskpresset gulerods- og appelsinsjuice

- en vitaminbombe der sparker måååås


For med både gulerødder og appelsiner i - så bliver det da vist ikke mere energifyldt? :) I hvert fald er det sådan en svend jeg gerne nyder som det første, når jeg står op - altså hvis jeg har tid ;) Det var så tilfældet her til morgen, for da vi først møder kl. 13.00 om mandagen, ja så betyder det, at jeg kan nyde en langsomt-startende morgen ud til fingerspidserne - skøøønt!

Det betyder så selvfølgelig, at jeg først har sent fri, men hvad pokker. Man kan jo ikke altid  få i både pose og sæk, selv om det er sådan en følelse jeg har indeni nu. For hvad er mere heldigt og berigende, end at kunne sidde indendøre med en kop varm nybrygget kaffe, friskpresset juice og en brummende radio i baggrunden, velvidende om at både bimsen og gemalen stadig snuer den inde under dynen. Uhm, jeg synes det er lidt hyggeligt :) Specielt fordi jeg imens kan sidde her og kigge ud på den dalende sne. Ja - du læste rigtigt, det sner skisme i Aalborg ;)

Til et stort glas (eller to små) juice skal du bruge:

3 mellemstore gulerødder
2 store appelsiner

Skræl først både appelsinerne og gulerødderne og skær så top og und af, hvorefter de skæres ud i mindre stykker (dette afhænger selvfølgelig lidt af din juicepresser). Kør alle stykkerne igennem juicepresseren og server den friskpressede vitaminbome i et flot gals - gerne med isterninger i da den altså er bedst iskold :)


Jeg har altid mine frugter og grøntsager i køleskabet, så de i forvejen er kolde når der eksempelvis kommer juice ud af dem - også holder de sig også bare længere. På den måde kan du sagtens undvære isterningerne, meeen hvis du nu lige har nogle på lager, så synes jeg da du skal bruge dem ;)  

Juicen kan drikkes alene, men går også vanvittig godt til en god solid omgang morgenmad eller brunch.  Juicen kan, hvis du laver større portioner, holde sig i to dage på køl og i en tætlukket kande eller anden beholder.

4 kommentarer:

  1. Jeg er også bidt af gulerods- og appelsin juice. Vi presser også gerne i weekenden, men blander også et par æbler i. Børnene er også vild med det *slurp*

    SvarSlet
  2. Camilla: Uhhhm ja - det er også bare yum yum yummilicious lækkert! Jeg har også overvejet at komme lidt æble i, men da havde jeg ikke lige nogen på lager. Det har jeg nu, så måske det skal afprøves i morgen ;) SLURP JA! og skønt børnene også elsker det - hurra for frugt og grønt :)

    SvarSlet
  3. Uhmm, hvor ser det altså godt ud. Perfekt kombination :-)
    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  4. Birthe: Åh den var også henrivende ;) Virkelig virkelig god - OG VANEDANNENDE ;)

    SvarSlet