torsdag den 2. februar 2012

Chokoladekage m. kaffesirup

- en djævelsk god kage til kaffen


For med et kaffebesøg af selveste Mr. Cake Fanatic (min far), så skal der jo, som navnet indbyder til, være hjemmebagt kage at byde på :) Derfor valgte jeg igår at udfordre mit chokoladekage univers og lavede så denne her dejlige sag.

Opskriften er snuppet fra de små røde "favoritter" - Chokolade udgaven, men da jeg havde lidt mandelmel tilbage fra mine Marshmallows Macarons, ja så blev resten lige brugt - der var 10 g. mere end opskriften forlangte, derfor blev der rettet lidt i mængden her og det samme med kaffen. Jeg siger jer bare den var et hit - specielt hvis man nyder den til en varm kop kaffe eller the, meeeeen mælk ville nu heller ikke være dumt.


Til de af jer der tænker, hmm - der er kaffe i, så den kan jeg ikke lide. Dertil vil jeg bare lige sige, at den altså på ingen måde smager igennem af kaffe. Den har en lille rund og blid smag af kaffe, men slet ikk enoget gennemtrængende. Hvis man hellere undlader siruppen, da man helst vil minimere den blide smag af kaffe, så kan man sagtens det. Kagen er så blø og lækker i sig selv, at den sagtens kan nydes uden sirup :)

Opskriften på hele herligheden får i lige her. Opskriften er skrevet som jeg lavede den, altså med rettelse af mængden af mandelmel og kaffe. Her kan du selvfølgelig også undlade at tilsætte 2 spsk. kaffe, men blot én istedet :)

Kagedej:
115 g. smør
225 g. chokolade
2 spsk. stærk, sort kaffe
4 store æg
2 æggeblommer
115 g. sukker
50 g. hvedemel
2 tsk. kanel
60 g. malede mandler

Sirup:

3 dl. stærk, sort kaffe
115 g. sukker
1 stang kanel (eller 1 tsk. kanel)

Start  med at smelte smør, chokolade og kaffe over et vandbad til det er helt smeltet og rør det så godt sammen. Stil det til side så det kan køle af imens du laver resten af dejen.

Pisk æg, æggeblommer og sukker sammen til en lys og luftig masse og sigt så herefter mel og kanel ned i æggeblandingen. Tilsæt dernæst de malede mandler sammen med den afkølede chokolademasse og vend det hele godt sammen. Kom dejen på i en smurt springform (20 cm.) og bag den i 30-35 min. ved 190 grader.

Imens kagen bager laves siruppen. Kom kaffe, sukker og kanel i en gryde og lad det simre ved svag varme indtil sukkeret er opløst. Skru herefter op for varmen og lad blandingen koge i 5-6 minutter, eller indtil blandingen så småt begynder at tykne.


Når kagen er færdigbagt vendes den ud af formen og placeres på et fad og prikkes så på hele overfladen med en tandstik. Halvdelen af siruppen hældes så udover kagen, som får lov at stå og trække siruppen ind. Når kagen serveres kan der evt. tilføjes ekstra sirup, hvis man ønsker det.

Kagen kan med fordel serveres og pyntes med chokoladeovertrukne kaffebønner, men da jeg ikke lige havde tid til at ovetrække kaffebønner, ja så måtte den serveres som den var: enkel og fin, OG det ændrer bestemt ikke på den lækre smag ;)

6 kommentarer:

  1. Uha, ja, den lyder skøn. Smukke, smukke billeder, Kristine!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var den virkelig også Camilla - og den er pist væk kan du tro ;) Tak for det :) Det var sødt sagt :)

      Slet
  2. *tager en bid af bloggen*

    ...
    ..
    .
    HA!

    ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. HEY DU !!! Ha, jeg vidste du ville gøre det en dag ;)

      Slet
  3. Uhh.. den ser godt nok lækker ud den kage.. Den må prøves..

    I samme åndedrag vil jeg sige tak for en fantastisk blog.. Den er altid skrevet i en utrolig positiv ånd - det er super dejligt at læse.
    God weekend :0)

    Mvh.
    Sandra

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kan varmt varmt anbefales Sandra ;) den var væk i løbet af no time ;)

      iiiih altså - tusind mange tak for de søde ord. Sådan en kommentar gør jo kun fredagen og starten på weekenden meget meget bedre. Dejligt du læser med og nyder det, - og ikke mindst tak fordi du giver dig til kende og smider en kommentar :)

      Hav en dejlig weekend.

      Slet