For da vi igår fik besøg af min veninde Maj, ja så skulle der jo være lidt lækkerier til kaffen. Jeg har længe savlet over denne chokoladefondant og mente nu, at det var på tide selv at udforske dem. Jeg sprang derfor ud i det, og anvendte den kære Mette Blomsterberg som hjælper, for hvis der er noget hun er en knag til, så er det da vist det der med chokolade og bagværk ;)
Opskriften er fra hendes bog "Søde Sager", som jeg jo var så heldig at få foræret til jul sidste år. Målene i opskriften er holdt efter Mettes anvisning, men jeg har ikke brugt de helt samme ingredienser som anvist, da jeg ganske enkelt ikke lige havde Valrhona Manjari chokolade på lager ;) Opskriften som jeg lavede den (med alm. god chokolade, som vi dødelige mennesker har råd til) får i herunder.
Opskrift til 4 personer (giver 4 store stk. chokoladefondant)
100 g. mørk chokolade (70 %)
100 g. smør
40 g. sukker
40 g. hvedemel
100 g. past. æggeblommer
50 g. past. æggehvider
- en smule smagsneutral olie eller sprayfedt
Desuden skal du bruge:
4 store muffinforme af porcelæn eller aluminium.
- Jeg brugte 4 små porcelæns ramekiner, som havde en perfekt størrelse, da de ikke er for store og ikke er for små til sådan en kaloriebombe som denne ;) Hertil skal det dog nævnes, at mine ramekiner er mindre end normalt, men måler ca. 6 cm. i diameter og er 5 cm. høje, hvor dejen så blev fyldt ca. 4 cm. op i formen.
Det eneste du skal være obs på mht. formene er, at du skal være sikker på, at de er til at få let ud af formen igen. Derfor er især porcelæns ramekiner eller forme gode, da de slipper nemt, hvilket er vigtigt ift. kagens bløde indre og meget skrøbelige form :)
Nå, men nu til fremgangsmåden.
Smelt først smør og chokolade sammen i en skål over vandbad, men sørg for, at massen kun lige smelter og at den derfor ikke bliver alt for varm. Når massen er smeltet, røres den godt sammen og mel og sukker sigtes ned i chokolademassen.
Når mel og sukker er rørt godt ud i chokolade tilsættes æggeblommer og æggehvider og endnu en gang røres blandingen godt sammen til den tykner en smule.
Herefter smøres eller sprayes formene godt og grundigt med olie eller sprayfedt. Fyld så formene 3/4 op med "dejen", dæk dem til og stil på køl indtil desserten skal serveres. Det er nemlig sådan med disse chokoladebomber, at de skal serveres lune og helt friskbagte, og da de kun skal have 9-10 minutter i ovnen ved 200 grader, bliver det så nemmere? Nej vel?
Når bomberne er taget ud af ovnen, lad dem da lige stå i et lille minut før du vender dem ud og anretter hele herligheden med et par gode kugler vaniljeis og lidt citrussalat.
Citrussalat:
Opskrift til 4 personer
2 lime
2 røde grapefrugter
2 appelsiner
Sukkerlage:
3 dl. vand
5 dl. sukker
1 vaniljestang
Skær skrællen af citrusfrugterne og skær dem alle i tynde og fine mudrette fileter. Kom alle citrusfileterne i en skål og ad dem hvile her, imens sukkerlagen laves.
Skrab vaniljekornene ud og bland dem med lidt af sukkeret. Vend herefter al vand og sukker, incl. den tomme vaniljestang sammen i en gryde og kog det op ved høj varme. Når sukkeret er opløst og massen laver ca. 1 cm. høje sukkerbobler under kogningen (koger i ca. 6 min), så er lagen færdig. Når lagen er kølet en smule af, hældes den over de udskårede citrusfileter, som tilsækkes og stilles på køl, hvor de trækker i ca. 2 timer før servering.
At det var første gang disse bomber blev kreeret herhjemme, kunne altså ikke smages, for hold nu hvor var de lækre, så her skal selvfølgelig lige lyde en stor tak til den kære Mette, som har lavet en skøn skøn opskrift, som tilmed er nem at gå til for selv "ikke-konditoruddannede" folk :)
Jeg var ikke den eneste der var positivt overrasket, for det viste sig nemlig, at Maj ganske enkelt elsker elsker elsker chokoladefondant, så hvad kunne egentlig passe bedre ind? Bum bum ;) Og ovenpå en lækker hovedret bestående af ostefyldte kyllingebryster omsvøbt i bacon med tilhørende hjemmebagt brød og perlespeltsalat ala. MissMuffin, ja så var bunden også lagt ;)
Skøøn skøn aften med god mad, rødvin, dejligt selskab, kalorierig dessert og kaffeslubren. Uhm.
<3
SvarSletVar det et blødende hjerte Lene? ;-)
SletEj men altså, som det ser fantastisk ud :-)
SvarSletDet var virkelig også nogle himmelske mundfulde der blev kørt indenbords igår kan du tro ;) uhhm
SletHold nu fast det ser lækkert ud!!! Ååhh.. kunne godt guffe sådan en chokoladebandit!
SvarSletJa jeg kunne altså også snildt guffe en mere lige nu! :)
SletHvor ser det bare lekkert ut! :) Kommer definitivt til å prøve noen av dine lekre oppskrifter! Linda
SvarSletiiih, du skal være så hjertelig velkommen Linda ;) Denne opskrift kan i hvert fald varmt anbefales :)
Sletuhmmmmm, det ser lækkert ud og flot billede af herligheden!
SvarSletTak for det :) Billedet viser kun halvt, hvor lækkert det egentlig i virkeligheden var ! GUF MANNER :D
SletFor søren, hvor ser den lækker ud. Og så med citrussalat! Altså altså - så fristende...!
SvarSletJaaaa, meget fristende :) og gud hvor kunne jeg godt kværne en portion lige nu :) YUM YUM YUMMI!!!
SletDe der billeder er megatarvelige! Jeg siger det bare! *grrr* ;-)
SvarSletMuhahahahaaaaa. Ejh - undskyld for pokker da ;) Du ved det ALDRIG er med vilje, at jeg frister dig på denne måde ;) Sådan er jeg jo slet ikke :)
SletUhm! Uhm.. Uuuuhhhhmmmmmm... Jeg vil ha..........
SvarSletDet lyder så godt! Jeg har ikke rigtigt turdet kaste mig ud i det, men nu skal det prøves. En af mine veninder snakker nmelig ofte om hvor fantastisk det smager, så næste gang hun kommer må det afprøves.. Citrussalaten lyder også ret lækker!
Dejligt at høre at perlesalaten var så god, at du også selv har lyst til at lave den:)
Haha - jeg vil også gerne have igen igen igen ;)
SletJeg tror jeg havde det lidt på samme måde som dig, mest fordi jeg KUN troede at de der aluminium forme duede, men ak nej. Jeg er heldigvis blevet klogere, meget klogere, for gud hvor er det altså nemt søde :O Du skal virkelig prøve dem - specielt da hvis du har en veninde der snakker tosset om dem ;) Citrussalaten var virkelig skøn dertil, specielt fordi den godt kan blive meget meget chokolade-ish ;) Så er det skønt med en syrlig kammerat :)
Perlespeltsalaten var SÅ lækker, og du kan tro den blev nydt herhjemme (og resterne med på madpakken idag) :) YUM!.
Tror jeg vil prøve at springe ud i den her dessert på lørdag.
SvarSletMen jeg overvejer at servere en kanelis dertil - tror du den smag vil passe dertil? Eller vil vanilleis passe bedst, ligesom du har serveret dertil? :)
uuh jeg ville nok mene, at den bliver for sød og tung, hvis du bruger kanelis, for desserten er jo ret tung og sød i sig selv i forvejen. Jeg ville nok foretrække vanilleis, men det er jo smag og behag ;-)
SletSå forbliver det bare en vanilleis :) Har aldrig selv smagt denne chokobombe, så ville lige høre fra dig, nu hvor du har afprøvet den :)
SletHehe, nej det er jo også en smagssag, men jeg vil nok anbefale vaniljen ;) Der skal lige være noget lidt mindre sødt, nu hvor bomben er så bombet ;) Hehe.
Slet