- bedre sent end aldrig
For som de fleste af jer ved, så var Sabina, Line, Camilla, Bitten og jeg jo på årets store madmesse - Foodexpo i Messecenter Herning. Det var en udsøgt fornøjelse at være budt indenfor til denne overvældende store messe, med flotte og meget interessante stande, udstillinger og produkter. Og som prikken over i'et, så mødte jeg for første gang det kære Piskeris - endelig :)
Dagen bød først på en dejlig morgenmadsanretning, som blev nydt alt imens forskellige ledere, direktører holdte taler om selve messen, finanskrisen, økonomi og ikke mindst Christian Bitz, der fortalte sjofle anekdoter om, hvorvidt mørk chokolade er godt for barmen eller ej ;)
Nå, men efter at have savlet færdig over Christian Bitz og efter at have indtaget den lækreste morgenmad bestående af brød, ost, hybenmarmelade, krydderpølse og en lækker æg og bacon anretning, så begav vi os ned mod pressecenteret, hvor den sødeste receptionist tog imod os. Hun fortalte kort om, at der var både computere og diverse pressematerialer til rådighed, hvis vi skulle bruge det i løbet af dagen, og at der sørme også ville være frokost og senere kaffe og kage til os, hvis vi fik lyst til det. Jamen jeg siger jer - vi blev vartet op i begge ender, og sikke da en oplevelse. Nøøjh.
Jeg må virkelig give Messecenter Herning og dets fabelagtige personel en varm og kærlig ros, for sikke et team af dejlige folk. Ja selv "billet-scanningsmændene" var sjove, glade og smilende. Det må jeg sige - det var et team der tydeligvis elsker sit job! Skøn skøn oplevelse, og jeg ved med sikkerhed, at jeg igen vil deltage i denne messe, når chancen igen byder sig :)
Billede venligst lånt af Camilla - og hvilken historie billedet har med sig, kan du læse lige her |
Åååh ja, specielt da hvis den kære Hr. Bitz igen møder op og åbner ballet, for man vil måske ikke tro, at man på en pæn og fin måde, kunne åbne en madmesse ved at knække en kæmpe stor klidkiks over, men det gjorde Hr. Bitz nu med ynde :)
Næste step fra vores skønne tur til foodexpo, vil blive en beskrivelse af alle de lækre produkter, som var at finde på messen - og der var mange ;)
Hihi - se, det var godt, at jeg tog det billede af Christian Bitz - ellers han han jo manglet her i indlægget :o)
SvarSletNemlig - det var SÅ godt du tog det billede. Jeg er utrolig utrolig glad for det ;) Og endnu mere glad for den måde det rent faktisk blev taget på ;) haha! I er altså et snedigt team du og Bitten ;)
Slet