torsdag den 29. marts 2012

Nigella Brød

- med den skønneste sprøde skorpe og lækre smag af nigella frø


Brødet er lavet med Amo's skønne nye melsorter Vinjett og Evolo, for efter at have modtaget en fin pakke fra dem med disse melsorter i, så skulle de selvfølgelig afprøves, og sikke da et skønt resultat der kom ud af det.

I pakken var der godt nok et opskrifts/inspirationshæft med, men da jeg i et kort sekund havde glemt alt om dets eksistens, ja så baksede jeg bare noget sammen, som viste sig at blive super lækkert. Målene på melet skrev jeg ned undervejs, så bare rolig - opskriften er ganske oprigtig og lige til at følge :)

Opskriften her giver et stort brød (kan også trilles til boller)
50 g. gær
2 dl. lunken vand
2 dl. mælk
½ dl. olie
2½ tsk. salt
2½ tsk. sukker
50 g. havregryn
200 g. evolo rugmel*
280-300 g. vinjett hvedemel*

Rør først gæren ud i det lunkne vand og tilsæt dernæst mælk, olie, salt og sukker. Når dette er jævnt fordelt og sukker og salt er opløst, tilsæt så havregryn og rugmelet. Lad blandingen blive godt vendt rundt før du tilsætter hvedemelet lidt efter lidt.



Hvis du bruger røremaskine, lad da denne køre i et par minutter og ælte dejen godt igennem. Hvis du bruger håndkraft, skal den lige have et par minutter mere :) Lad efter æltningen dejen hæve i en halv times tid, før du enten slår det ud til boller eller laver et lækkert og stort brød.
Bagetid: Boller ca. 15 minutter og et stort Brød ca. 30 minutter, begge i en opvarmet ovn ved 200 grader. Dette brød er hævet i hævekurv, vendt ud og drysset med nigellafrø. Herefter er det blot bagt på bageplade.

*Meltyperne Evolo og Vinjett er Amo's nye melsorter, som efterhånden er at finde i de fleste supermarkeder. De er en anelse anderledes end "almindeligt" hvedemel og rugmel, men du kan sagtens skifte disse to meltyper ud med det hvedemel og rugmel du nu engang har på lager.


13 kommentarer:

  1. Øj et lækkert brød du har fået bagt dig der! Må helt klart prøve de der lækre mel-sorter :)

    Hvad har du bagt brødet i hvis jeg må spørge, for det har da en super lækker form! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også bare VILDT lækkert! Jeg har bare ladet brødet hæve i en aflang hævekurv og derefter bagt det på bageplade :)

      Slet
    2. Ej vidste slet ikke man kunne få sådan nogle - og efter en googlesøgning har jeg fundet ud af de ikke er særlig dyre! Sådan en må jeg da have fat i :D TAK!

      Slet
    3. Jow jow, og de er fantastiske :) Jaa - den er nærmest uundværlig vil jeg sige ;) Skynd dig at få fat i sådan en ;)

      Slet
    4. Will do ;) Hehe, tak for tippet! Nu gider jeg endelig bage brød igen - synes det er kedeligt i længden i et alm. franskbrøds form. Hehe :)

      Slet
    5. Ja det kan godt blive lidt trivielt i længden, meeeen så skal man jo bare bage noget forskelligt og udfordre sig selv lidt :) Det plejer at hjælpe på mig ;)

      Slet
  2. Jeg vil super gerne prøve at bage dette brød, men disse frø du bruger - er det nogle du køber ved siden af? Jeg synes har jeg har hørt om dem før, har de en "speciel smag?" :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også yderst velsmagende. Jeg har købt frøene i Fakta :) De er fra urtekram og koster kun 8 kr. for en lille pose :) Ja de har en speciel smag - de krydrer brødet på en helt speciel måde. De smager ikke af kommen, men noget i den dur, uden at være i den dur alligevel :) Gav det mening? :D

      Slet
  3. Det gav faktisk meget mening :-D Det må jeg prøve at give mig i kast med i løbet af weekenden. :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. dejligt vi forstår hinanden :-) Du kan roligt gå igang med dette brød i hvert fald. Håber du kan lide det. Rigtig god weekend :-)

      Slet
  4. Hvor mange nigellafrø har du brugt? :) Det har du vist ikke skrevet. Det ser bare smadder lækkert ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det har jeg da glemt. Jeg brugte ca. en halv pose (af den grønne pose fra urtekram):-)

      Slet