torsdag den 10. maj 2012

Morgen nydelse

- og tidligt ude af fjerene


I hvert fald i forhold til, at jeg egentlig har fri idag, men jeg havde jo en opgave, der hurtigst muligt skulle helt ud af systemet.

Det kom den så kl. 7.30, hvor jeg tog bilen (pga. det hyggelige regnvejr) og kørte ud på seminariet for at få afleveret opgaven i to eksemplarer, kørte igennem morgentrafikken hjem (stadig i silende regn), og lavede så et godt og robust morgenmads-mix bestående af lidt natural youghurt, lidt choko-crunch fra ISIS, et skvæt hjemmelavet vaniljesirup og en masse god og sød frugt: jordbær, mango og banan!

Uhm - lækker sommerlig morgenmad som blev nydt imens regnen stadig dumpede ned og stadig gør det. Bimsen og jeg har derfor placeret os godt og grundigt under dynen i stuen, garderet os med varme sokker, kaffe og morgen tv. Oooh det er hygge, og hvem ved - måske vi falder lidt i søvn om lidt, for senere skal der vist gøres lidt rent i hytten, inden turen går videre til mad, smalltalk og tøsehygge med mafiaen. Yep - det er med at få ladet op ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar