mandag den 11. juni 2012

Hjemmelavet koldskål uden æg

- men med andre lækkerier


For generelt har jeg jo ret svært ved at klemme morgenmad ned, når det skal foregå tidligt på morgenen. Hvad der også har en indvirkning er, når vejret er varmt og trykket, for så mister jeg nærmest helt appetitten. Hvad der er endnu værre, er, når der er eksamenstid, for så spiller hverken vejr elller vind ind, der er bare lukket ret meget ned pga. nervøsitet.

Men som vi alle ved, så kan hjernen jo ikke arbejde, hvis ikke den får noget energi, derfor skal der tvinges noget mad ned :) Det gøres bedst for mig, hvis det er noget let og gerne meget flydende :) Derfor baksede jeg denne portion sammen i morges, for noget skulle jo indtages, for at få hjernen kickstartet til en dag fyldt med god eksamens læsning :)  

Til én portion skal du bruge:

3 dl. kærnemælk
1/3 stang vanille
1 spsk. sukker
evt. lidt citronsaft

Topping:
1 håndfuld knuste kanelmandler
1 håndfuld frisk blåbær

Skrab vanillekornene ud og bland dem med en smule af sukkeret. Pisk sukker, kærnemælk og vanille sammen og tilsæt dernæst citronsaften.

Hæld koldskålen op i en skål og drys med de knuste mandler og blåbær. Du kan også tilsætte andre lækre frugter som topping. Blandt andet jordbær går rigtig godt i en koldskål. Du behøver heller ikke nødvendigvis bruge kanelmandler, men da jeg lige havde en rest tilbage af den portion jeg fik lavet den anden dag, så kunne jeg ligeså godt bruge dem. Hertil kan jeg så lige fortælle jer, at kanel faktisk er en ret lækker kombination til den søde og let syrlige koldskål. Mums :)


Du kan selvfølgelig også bruge en helt almindelig morgenmadscrunch, müsli, kammerjunkere, ristede havregryn eller hvad du nu lige lyster :)

Og nu vil jeg skynde mig tilbage til bøgerne, som konstant ligger og kigger på mig med glubske øjne. Nøjh hvor eg efterhånden glæder mig til at få sommerferie, og forhåbentlig med god samvittighed? Pyh.

4 kommentarer:

  1. Du formår som de få at få en forholdsvis simpel ret til at se SÅ lækker ud! Lyder som en toppingvariant, jeg skal prøve - vi er nemlig koldskåls-cravere herhjemme :)
    Hold op hvor jeg også glæder mig til ferie, den eksamen skal bare overstås. Blir godt med et pusterum på onsdag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. iiiih altså, det tager jeg som et kompliment søde :) Jeg kan så tilføje som bonusinfo, at det smagte ligeså himmelsk som det ser ud, hvis ikke mere :) Nøjh de mandler der, de sidder bare lige i skabet ;)

      åååh ja, den ferie ser jeg virkelig frem til, selvom den for mig at se, er meget meget langt væk endnu. Pyyyh. Ja tak - jeg glæder mig enormt meget til det pusterum :)

      Slet
  2. Lækker let koldskål! Skål i koldskål og for en god eksamen! Ha en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig som du skrive: let og lækker :) Tak for det, og skål tilbage i hvad du nu lige sidder med ;) Hav en fantastisk aften.

      Slet