fredag den 15. juni 2012

Kanelskæg

- eller det er i hvert fald hvad det ligner


For egentlig burde det have lignet mere "kringler", meeeen jeg synes nu altså mere de ligner en kæmpe bunke skæg-kager :)

I hvert fald stod det helt klart, at jeg måtte lave disse svende, da jeg en dag fadt over dem inde på foodgawker.com. Jeg så dem nemlig tilfældigvis fordi, jeg en dag havde en ustyrlig lyst til noget med kanel. Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker kager og bagværk med kanel, og disse er ingen undtagelse.

Gundet det dumme forårs lignende vejr vi har os for tiden, så gjorde det ikke lysten til kage med kanel mindre, tværtimod. Derfor gik jeg i køkkenet i eftermiddags, for lige at få en pause fra læsningen, og så trængte jeg bare ganske enkelt til noget sødt ;)

Det kom der så denne dejlige stak ud af, og opskriften er lavet med inspiration fra denne smukke side, som jeg jo altså faldt over via. fooodgawker. Åh hvor er et en herlig side, men til tider også en ret farlig side at bevæge sig ind på ;)

Opskriften giver ca. 30 stk.
50 g. gær
1 dl. lunken mælk
350 g. hvedemel
110 g. sukker
1/4 sk. salt
75 g. smør
2 æggeblommer

Fyld:

75 g. smør
5 spsk. kanel, stødt
5 spsk. sukker
- smeltet smør til pensling

Lun mælken og rør gæren ud heri. I en anden skål piskes æggeblommerne let sammen og sukker og salt tilsættes. Bland nu de to skåles indhold sammen og tilsæt så smør og hvedemel som det sidste.

Ælt dejen godt sammen til den er glat og elasstisk, vend den tilbage i skålen, dæk den med et klæde og lad den hæve i ca. 30 min. eller indtil den er hævet til dobbeltstørrelse.

Vend efter hævning dejen ud på et meldrysset bord, rul den ud i et rektangel på ca. 30x20 cm. Rør blandingen af smør, kanel og sukker sammen og smør det nu ud på den udrullede rektangel. Rul så fra hver side (den lange side) ind mod midten, indtil de to sider mødes. Skær så med en skarp kniv, de små kringler ud i ca. ½ cm. tykkelse.

Placer dem på en bagepladde beklædt med bagepapir, pensl dem med det smeltede smør og bag dem i ovnen i ca. 10 min. ved 200 grader. Lad dem køle helt af på en bagerist, så de kan få den skønne sprødhed, inden de nydes til en god kop kaffe eller the :)




Note: kringler, skæg eller bare kanel-swirls, det er sådan set fuldstændig ligemeget, for de smager bare dødlækkert, uanset navnet :) At nogen af dem kom til at ligne skæg mere eller mindre, gjorde dem absolut ikke mindre søde og sjove :) De smager dejligt af kanel, og så får de den her lækre og sprøde konsistens, som egner sig perfekt til en god kop eftermiddagskaffe :)

Opbevar efterfølgende de små kanel-skæg i en lufttæt beholder, evt. en kagedåse eller lign. og nyd så de få dage, disse basser endnu er i huset, for herhjemme går de allerede som varmt brød :)

6 kommentarer:

  1. Øj de ser lækre ud! Ja har faktisk også ustyrlig lyst til kanel så har bagt brunsviger idag. Hvor er de fede, super inspiration, må lige checke hendes side ud. Ha en dejlig weekend og Go fornøjelse med læsningen, hvis man kan sige det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er også super lækre ;) Dejligt med brunsviger også, det går man aldrig galt i byen med ;)

      God weekend til dig også ;)

      Slet
  2. Ej hvor ser de bare sjove ud!
    - samt utrolige lækre :)

    God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Både sjove og lækre, det er liiiige hvad de er ;) Du burde afpøve dem, hvis du er en ligeså stor kanel-sucker som mig ;)

      God weekend ;)

      Slet
  3. Haha, hvor er skæg-kagerne dog søde. Fik sådan lyst til at bage kanelsnegle her den anden dag - men måske det skal blive dem her i stedet? Fine er de hvertfald!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaa er de ikke nuttede? :) Jeg synes også de blev ret søde, OGSÅ selvom det egentlig ikke var meningen, at de skulle ligne skæg ;) Haha. Men hey - det er med at få det bedste ud af resultatet, ikke? :) Uhm, kanel i bagværk er bare lækkert, og disse er ingen undtagelse, så det kan du trygt gå igang med ;) Også selvom kanlsnegle er en ret lækker og klassisk svend. Uhm, sådan en lun en med en god gang glasur på kunne jeg snildt nuppe lige nu :)

      Slet