onsdag den 10. oktober 2012

Marengsspøgelser

- eller små spøgelseskys 


Ja du bestemmer selv, men hvis det er kys du vælger, så er det naturligvis af disse søde og venlige spøgelser. Herhjemme er der nemlig gået en lille smule Halloween i den. Ikke fordi det er noget vi gør en hel masse i, men et græskar bliver der altså lavet hvert år - det er sååå hyggeligt, både at skære ud, men bestemt også at nyde det smukke resultat efterfølgende. 

Udover et stort græskar bliver der også lavet lidt sjov bagværk i ny og næ, og i år måtte jeg altså prøve kræfter med de små og søde marengsspøgelser. 

Opskrift til ca. 30 spøgelser

2 bæger æggehvider
1½ dl. sukker
1 rund tyl 
1 sprøjtepose
+ smeltet mørk chokolade

Pisk først æggehviderne til en fast skum, og tilsæt dernæst sukkeret lidt efter lidt imens der stadig piskes på høj hastighed. Pisk massen indtil den er blank og sej. Kom den så i en sprøjtepose med den runde tylle i, og sprøjt så marengsen ud i små spøgelses-toppe på en bageplade beklædt med bagepapir. 

Bag nu spøgelserne ved 125 grader (over/under varme) i ca. 45 min, og køl dem af på en bagerist, når de er bagt færdig. Når de er helt afkølet, kan de pyntes med den smeltede chokolade. Smelt den da og kom det i en pose med et lille hul, eller en squeeze bottle hvis du ejer sådan en, og sprøjt så øjne og mund ud på de små spøgelser. Her har du muligheden for, at give liv til dine spøgelser og bestemme, hvorvidt de skal være onde og sure eller søde og glade spøgelser :) Mine blev naturligvis søde, men også lidt tossede :) 







Note: en skøn og hurtig haps, som knaser skønt inde i munden. Kan spises som de er - og alene, men kan også fint bruges som pynt på enten cupcakes eller en stor kage, hvis du skal imponere lidt i den (u)hyggelige halloween tid :) Herhjemme er de første 10 dog allerede  røget ned som "ups, jeg kom lige forbi-haps" :) 

14 kommentarer:

  1. Hehe. Dem havde jeg faktisk også tænkt på at lave i år. Så nu må vi se om jeg når det ;)
    Herhjemme fejrer vi heller ikke halloween, men ser det som lidt ekstra efterårshygge :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan i hvert fald hurtig smække dem sammen og stille dem i ovnen - det tager virkelig ikke lang tid, og så er de bare hyggelige :) Håber du får tid til at få dem kreeret, for ja - Halloween er bare ekstra efterårshygge med hygge på ;)

      Slet
  2. Hah hvor er de bare mega nuttede! :P Elsker også at lave græskar, men er ikke sikker på der bliver lavet noget i år, desværre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Æv for pokker. Ærgerligt, men jeg håber at du så får efterårs/halloween hygget på anden vis ;) Lidt halloween skal der jo næsten være ;)

      Slet
  3. Man kan da næsten ikke nænne at putte dem i munden! :O de er super fine! Og Halloween er og bliver altså bare SÅ hyggeligt! Jeg er vild med at vi er flere og flere som gå op i højtiden!

    SvarSlet
    Svar
    1. haha, ork jo - nok hvis man ved, hvor lækkert de smager ;) Helt enig - Halloween er bare mega hyggeligt, og ligesom dig elsker jeg også, at vi er flere og flere, der begynder at gå mere og mere ind for højtiden, og nyder den mere og mere. Det er da (u)hyggeligt :)

      Slet
  4. De er virkelig kære! Elsker deres forskellige udtryk..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Og ja, deres forskellige udtryk gør lige det ekstra ;) Skægt at man kan give en marengs personlighed ;) haha

      Slet
  5. Hvor er de skønne. Dem må jeg klart prøve at lave til min datter på 2 1/2, - hun elsker kyskager. Tror du man kan farve dem med pastafarve, så de kunne blive endnu sjovere for børn? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Guud ja - og hvis hun elsker kyskager, så skal du da helt sikkert kreere dem med hende :) Jeps du kan sagtens tilsætte pastafarve, uden tvivl ;) Og ikke fine og måske prinsessede spøgelser du kan få ud af det ;)

      Slet
  6. De er så søde, de spøgelser. Sidste år til halloween lavede jeg en stak og satte ovenpå en gang muffins, med lidt "glasur-lim" og kreerede små gravsten-småkager ala disse, http://www.google.dk/imgres?um=1&hl=da&sa=N&rlz=1C1CHMO_daDK475DK475&biw=1517&bih=637&tbm=isch&tbnid=MpM4XAcldLB4WM:&imgrefurl=http://alpineberry.blogspot.com/2008/10/tombstone-cupcakes.html&docid=_c82lCFZX2q0aM&imgurl=http://farm3.static.flickr.com/2154/1812398277_4254ba1145.jpg&w=500&h=398&ei=Apt2UPqOJIOWhQfyyICQCg&zoom=1&iact=hc&vpx=329&vpy=291&dur=1179&hovh=200&hovw=252&tx=193&ty=99&sig=111321320061971325554&page=1&tbnh=135&tbnw=172&start=0&ndsp=30&ved=1t:429,r:8,s:0,i:91
    Det er altså lidt hyggeligt, med halloween - på trods af det jo egentlig er lidt småamerikaniseret kan jeg hvertfald ikke andet end at hoppe med på bølgen (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ejh hvor er de også bare fine :) og en super good idé. Jeg skal selv lave Halloween kreationer til jobbet til weekenden, så mon ikke der går endnu mere (u)hygge i den ;) Det er altid godt med ny inspiration ;) Tak.

      Ja, netop - og selvom mange var modstander af traditionen for nogle år siden, så er det alligevel som om, at flere og flere tager den til sig. Jeg synes det er ret (u)hyggeligt :)

      Slet
  7. Hvor er de søde. Det er en virkelig fin idé, synes jeg :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de er SÅ søde :-) og en ret hyggelig idé, i den (u)hyggelige tid :-)

      Slet