mandag den 24. december 2012

Julecupcakes m. amaretto og marcipan

- til de af jer, som ikke kan få tiden til at gå til i aften :)


For i lørdags var vi nemlig samlet til julefrokost hos Peters onkel og tante, og da det efterhånden er blevet lidt et sammenskudsgilde, så lovede jeg at medbringe lidt kage til kaffen (no shit Sherlock?) Well, da det jo temmelig meget snart er jul, så skulle det naturligvis også være en julet kage-ting.

Det blev derfor til en omgang Julecupcakes med et skvæt Amaretto og et drys marcipan i. Den oprindelige opskrift er fra det Cupcake Magasin jeg modtog for noget tid siden, og da de lød ret spændende, så skulle de naturligvis afprøves. Jeg ændrede dog en smule i opskriften, da jeg ikke havde sødmælk, som den oprindelige opskrift indeholdte, og nåeh ja, så kom jeg mere Amaretto i og tilsatte marcipan i dejen, hvorimod den efter den oprindelige opskrift skulle ovenpå som pynt. 

I får naturligvis opskriften som jeg lavede den - med marcipan og vanilje i dejen, mere Amaretto tilsat OG lavet med kærnemælk frem for sødmælk :) 

Opskrift til ca. 12 store cupcakes og ca. 48 mini cupcakes

100 g. smør
85 g. sukker
385 g. hvedemel
3 tsk. bagepulver
1 vaniljestang
3 æg
4 spsk. amaretto
70 g. revet marcipan
3,5 dl. kærnemælk

Pisk smør, vaniljekorn og sukker til en luftig masse. Tilsæt så æggene et ad gangen sammen med Amaretto og marcipan, og pisk til det er jævnt og luftigt. Sigt nu mel og bagepulver sammen og vend det ned i blandingen, hvorefter kærnemælken tilføjes og vendes rundt i dejen. 

Fordel nu små papirsforme i bageformen og fyld så formene 3/4 op med dej. Bag dine cupcakes ved 180 grader i ca. 20 min. eller indtil de er let gyldne på toppen.

Disse cupcakes blev pyntet i bedste snemands-stil, med smørcreme på toppen, dyppet i sukker og dernæst pyntet med en orange marcipannæse indfarvet med pastafarve og øjne lavet med en sort sukker-gel pen. 1, 2, 3 - en julet snemands cupcake klar i en ruf ;)




RIGTIG GLÆDELIG JUL TIL JER ALLE !!!

8 kommentarer:

  1. Jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår :)
    Kh Sabrina / brineh.blogspot.dk

    SvarSlet
  2. Hihihi! Ah, de er herlige! God jul derovre i det jyske ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de kan da ikke andet, end at sprede glæde ;) JULEGLÆDE ;) God jul i det "djævlske" kære Andrea ;) Muhahaha.

      Slet
  3. Min mand elsker amaretto, og vi købte en flaske for flere år siden, så jeg faldt lige over disse cupcakes, da jeg er i overvejelsesfasen til hans fødselsdag :) Men hvor meget smør skal der i? vh Pia

    SvarSlet