tirsdag den 3. januar 2012

Uheldig start på 2012

- ja og vi er nok snart verdensmestre i uheld

Sommeren 2009
Det viste sig nemlig, at der var en ganske god grund til, at vores elskede lille hundebimse havde det så skidt som hun havde. Hendes ben er nemlig brækket endnu en gang :( Ikke det samme sted som sidst, men lige nøjagtig i de huller, som var tilbage i knoglerne efter at skruerne og pladerne var blevet fjernet. Det forholder sig så sådan, at knoglerne så desværre ikke har været tilpas stærke til, at hun kunne gå og hoppe op og ned som før, trods lovning på dette, da knoglerne jo var groet sammen og derfor ikke brækket og skrøbelige mere.

Hvad vi slet ikke forstår er, hvordan det kan have være sket? Chillum er normalt meget meget glad for at hoppe op i sofaen, op i vindueskarmen og ned igen, men sådan har det ikke været de sidste tre uger, tværtimod. Hun har netop haft så mange smerter i benene i forvejen, at hun gerne ville springe op i sofaen, men ikke ned igen da det er her al belastningen kommer ud på forbenene. Her har vi måtte løfte hende ned hver gang (og har tilmed sørget for, at når hun var alene hjemme, så har hun kun været i gangen, hvor hun hverken kanhoppe og eller ned), for ikke om hun på vilkår ville prøve på det selv - formodentlig velvidende om de volsomme smerter heraf. Derfor sidder vi tilbage med tanken om, hvordan og hvornår de ben kunne brække igen?????

Lige meget hvor meget vi end tænker over det, så hjælper det os desværre ikke. Situationen er derfor nu den, at Chillum igen igen igen igen igen skal i narkose torsdag morgen, hvor benene nu bliver fikseret  med stålstativer. Det forholder sig nemlig sådan, at fordi der ikke er blevet set på hende før nu, ja så var knoglerne allerede begyndt at voksen sammen igen - dog forkert og skævt sammen. Den kære dr. dyr kan derfor ikke gøre andet end at fiksere begge ben og på den måde rette højrebenet (som er det der er vokset skævt sammen) så meget op som det nu er muligt. Disse stativer skal hun have på i 8 uger - og det bliver helt klart 8 uger i helevede for min lille skat. ja faktisk også for os, for hun må igen ikke springe eller hoppe op eller ned i noget, og samtidig skal "hullerne", hvor stålstaverne er sat ind i benene renses hver dag og en ny forbinding skal på. Fuldtidarbejde ja tak - og tænk så på smerterne for den lille stakkel ikke mindst :(  

Konklusionen er derfor den, at bedst som man troede det ikke kunne blive meget værre fik vi her til eftermiddag denne meget meget triste nyhed. Hvis jeg omvendt skal prøve at se positivt på det, ja så har vi stadig en levende bimse, som dyrlægen bestemt mener kommer på benene igen. Det mente han så også efter at have taget metalpladerne ud, men omvendt er det jo bestemt ikke hans skyld, selvom det er det første man kan tænke, efter han anbefalede os at få taget metalpladerne ud den gang. Vi bliver selvfølgelig også ved med at bebrejde os selv og tænke "vi skulle aldrig have fået taget de plader ud!!!!", men når man ser på vores held og uheld i forhold til hele denne process, ja så ville vi sikkert bare have fået os en hund med knoglekræft om nogle år, hvis pladerne var blevet siddende. Hmm, det er det der med, at tingene sker af en bestem grund ikke? :O

Ååååh altså. Svært er det for mig at holde mig selv oppe i forhold til alt det her, men KUN fordi jeg synes det er djævelsk synd for min elskede prinsesse, og tænk så på hvordan hun må have det. Hun har været SÅ meget igennem og så slutter det ikke engang her. Jeg ved dog med sikkerhed, at hun nok skal klare den endnu en gang, for efter alt det hun har gennemgået, ja så klarer vi da bare endnu en omgang !!!!!!

Til sidst vil jeg bare lige sige, at dette triste indlæg bestemt ikke er henvendt til hverken Dyrehospitalet eller Dyrehospitalets personale, for de har gjort det de skulle, og mere til. Vi glæder os dog til, at denne "tætte" kontakt med dem snart afløses af en rask bimse, som ikke skal til rutinetjek i tide og utide og som forhåbentlig (snart) er på raske og ikke mindst stærke ben igen.

:( sikke noget pis det hele er lige nu altså !!!!

12 kommentarer:

  1. Åh! Sender masser af kram og positive tanker!
    Håber virkelig det virker denne gang!

    SvarSlet
  2. Aw! Hvor er det dog trist.
    Jeg håber virkelig at Chillum kommer sig, og bliver rask. Efter at have læst få af dine indlæg om hende så synes jeg at hun fortjener det efter så meget hun har været igennem.

    & Godt Nytår til jer, jeg krydser fingrene på torsdag for Chillum.

    SvarSlet
  3. Øv, hvor er jeg bare ked af at høre, at den lille prinsesse skal så meget igennem :o( Jeg krydser fingre for at det går som det skal og at det virker som det skal

    SvarSlet
  4. Øv altså - stakkels hende (og jer for den sags skyld). Håber at det går meget bedre denne gang!

    SvarSlet
  5. Åh hvor er det altså bare så synd for hende! og jer selvfølgelig. Det er godt nok en hård omgang I skal igennem og det lyder bestemt ikke til at være spor sjovt! Kan kun forestille mig hvad I må være igennem og hvor mange følelser der er indblandet. Man bliver jo så glad for de kære små og vil bare gøre alt for at de skal have det godt! Håber snart Chillum kommer på benene igen og bliver en rask bette hund igen :-)!
    Krydser fingre for hende!

    Tanker fra Lærke Skall

    SvarSlet
  6. Øv øv øv, søde Kristine. Sender mine bedste tanker til jer alle tre. Håber virkelig det hele går som det skal denne gang - er jeg blevet så glad for den bette Chillum :)

    SvarSlet
  7. Åh - fik helt ondt i maven over at læse det! Stakkels lille bimse! :( Håber snart i får lidt medvind.

    SvarSlet
  8. Tusind tak for alle jeres varme hilsner. De varmer godt og grundigt hver og en. Mange mange tak!!! Det er en meget hård tid, og bliver det også fremadrettet, og så er det bare intet mindre end fantastisk at vide, at I alle tænker på os og sender os venlige tanker til vi igen er ovenpå og har kæmpet os igennem! Af hjertet TAK!

    SvarSlet
  9. Øv, det var jo slet ikke den besked I håbede at få at vide. Men lov mig ikke at bebrejde jer for meget mht. at have fået pladen ud. Det får man det slet ikke bedre af (bebrejdede mig selv dengang med Kenzos prolaps).
    Dernæst håber jeg at den lille bimsepige kommer så godt igennem alt det her som muligt. Har I mulighed for at nogle kan se efter hende når I ikke er hjemme?

    SvarSlet
  10. Åh nej, hvor synd for den stakkels Chillum! Øv, men jeg er sikker på det nok skal gå godt, men hvor er det bare synd. Jeg kan lige forestille mig, hvordan du må have det!

    Stort trøstekram til jer begge

    SvarSlet
  11. Malene: Nej, bestemt ikke den melding vi havde håbet på :( Jeg ved også godt det ikke hjælper at bebrejde nogen for det, men det er bare nemmest nogen gange? :/

    Nej, det har vi ikke, men vi må bare tilpasse det sådan, at en af os altid er hjemme her de første par uger, for hun kan bestemt ikke være alene efter i morgen!

    SvarSlet
  12. Gitte: Ja, det er bare så trist :( Det er lidt svært at blive ved med at holde os oppe, men det skal vi bare. For vores dejlige lille bimses skyld.

    Tak for krammet, det varmer virkelig Gitte.

    SvarSlet