GimDog: Hunde Cupcakes

- speciallavet til ultra forkælede hundebimser

Ja så det er desværre ikke mig selv, der har været igang med at kreere en opskrift, for disse er blot købt som "shake & bake", men er helt uden tilsat fedt og sukker.

Jeg faldt nemlig for disse små bøtter,  da vi var i Maxi Zoo for nogle uger siden. For med en hunde fødselsdag indefor rækkevidde, så måtte den kage'bageglade hundemor jo naturligvis have sådan en med hjem. De var i flere varianter, nemlig med vanilje, gulerod og æble/kanel,  men jeg valgte den med vanilje smag, da jeg tænkte den var sikker. 

Og rigtig nok - den sad som klistret fast i hundemule og hjerne efterfølgende. Ja jeg kan sige så meget, at den kære fødselsdagsbimse var riiimelig træt af, at hun kun måtte få én muffin om dagen. Øøøøv. Hun delte derfor sine muffins med hendes allerbedste hunde'veninde Sussi, som hun var til fødselsdags middag hos torsdag aften. 

Her blev Chillum tilmed mødt af den flotteste kagemand, hvor der på marcipanen stod "Tillykke Chillum". Jeps, den er god nok. Min svigermor havde købt en kagemand hos bageren, hvor hun havde fået skrevet "Tillykke Chillum" på. Hvor skægt/skørt er det ikke lige!? Ja jeg vil mene, at det er lige så skørt som det at kreere disse hundemuffins, hvis ikke værre ;) Men sødt og sjovt det var det altså, og det gik lige ind i mit store varme hundehjerte. Chillum nød også rimelig godt af det og flødeskummet, og nød i det hele taget en hel dag med særlig fokus på hende :) Peter derimod, han følte sig pludselig en smule glemt ;) haha!

Ja nogen siger, at jeg forkæler min hund lige rigeligt, men se så hvad min svigermor kan :) Ak ja. Hvad kan vi sige!? Vi elsker den hund overalt på jorden :) 

Og sådan har jeg egentlig altid gået meget op i fødselsdage, hvad enten det er min egen, mine familiemedlemmers, mine veninders eller min hest (da jeg var yngre). Jeg var typen der havde pyntet juletræ i hestestalden, lavede hjemmelavede hestebolcher, hestelagkager og inviterede mine veninde til heste'fødselsdag. Ja du må gerne kalde mig tosset, men jeg synes altså det er hyggeligt, og så elsker jeg at arrangere, planlægge og diske op med diverse sjove sager, og sådan bliver det helt sikkert ved med at være. Jeps, den dag vi får børn skal de nok få nogle festlige fødselsdage, lige indtil de bliver teens og det så bliver lidt for pinligt :)  

Fejrer du også dine kæledyrs fødselsdag, eller synes du det er noget pjat!? :) 

2x fødselsdag

- i det lille hjem

Herhjemme er d. 25 april nemlig en ren festdag - for der fylder både Peter og Chillum år. Chillum bliver idag hele 5 år, og jeg kan slet ikke forstå, at tiden er gået så stærkt. 

Well, når der er fødselsdag betyder det naturligvis masser af hygge og kærlighed. Jeg vækkede derfor begge fødselarer i morges med morgensang og et veldækket morgenbord, hvor der efter Peters hoved (og Chillums), absolut ikke manglede noget. Peter havde egentlig snakket om, at rundstykker fra bageren ville passe ham fint, men da jeg havde tiden til at kræse i køkkkenet, så blev det altså hjemmebag. 

Der blev derfor serveret en god portion fine morgenbrød, samt en stak amerikanske vaniljepandekager med jordbær og nutella til :) Opskrifterne bliver I naturligvis ikke snydt for, så hold øje med bloggen de næste par dage ;) 

Chillum derimod, ja hun har altså ikke fået nutella, men et par pandekager og nogle skiver ost røg der da vist i svinget ;) Jaja, man har vel kun fødselsdag én gang om året, og det skal nydes ;) Chillum er jo vores lille baby, så selvom man kun er en lille hund, så skal man naturligvis stadig have gaver - OG KAGE ;) Det fik prinsessen så i form af lækre godbidder, og så har hun tilmed fået sine helt egen "shake & bake" muffins m. vaniljesmag - lavet til hunde. Ja jeg kunne altså ikke stå for dem, så nu glæder jeg mig til at se, om det bliver en succes ;) Hun har allerede vist meget stor interesse for den, så mon ikke de ryger ned. Det er jo trods alt spiseligt ;) De skal selvfølgelig bakses sammen senere og prydes med alskens hundegodter og lys på toppen - det hører sig jo til - hund eller menneske ;) 

Resten af dagen idag skal nu stå på ren fødselsdags hygge, og fødselsdagsgave-indkøb, for da Peter ikke har ønsket sig noget specifikt, så skal han selv med ud og shoppe den idag :) Senere skal der også bages hveder (og hunde-muffins), som skal med hjem til svigermekanikken, der i aften har inviteret de to fødselarer (incl. mig) til aftesmad og yderligere fødselsdags hygge :) Her får Chillum naturligvis lov til at dele ud af sine kager til hendes allerbedste hundeveninde, Sussi. Haha, snak lige om forkælede hunde!? Sikke en fest det bliver ;) 

Den ultimative test

- for en lille hundebimse

Men naturligvis ikke for hvilken som helst hundebimse, nææh du, det er selvfølgelig min kære hundebimse. For mange vil jo mene, og med god grund, at en lang tur på stranden, hvor man rigtig kan komme ud og løbe stærkt, ikke er nogen særlig udfordring eller test, men ak jo. For for en lille hund, der for 2½ år siden brækkede begge sine forben (TO GANGE), så er det en kæmpe test! Vi har nemlig kæmpet en indædt kamp de sidste par år, for at få vores vimsede og livlige bimse tilbage på rette køl, og for at få hendes ben til at virke 100 % igen. 

Og ved I hvad? Det gør de nu. Vi var nemlig et smut i Lyngså for at nyde påsken sammen med mine bedsteforældre i søndags, og der skulle bimsen selvfølgeli med. Ingen sommerhustur uden strantur, så afsted det gik med os. Hun klarede den heldigvis som  vi havde håbet- nemlig til UG, kryds og slange, og som en anden vildbasse, der aldrig havde lavet andet, gravede hun både huller i sandet, var nede og dyppe poterne i vandet, fræste rundt i klitterne og løb stærkt i vandkanten. Oooooh yes - vores elskede hundebimse er tilbage for fuld udblæsning, og både vi og hun(d) nyder det! 

Hertil kan jeg kun sige, at vi er ekstreeemt glade for resultatet, og elsker at vi tog kampen op, og kæmpede til det lykkedes. Selvom vi nu har en ret hjulbenet hund, så har vi - vigtigst af alt - en glad og frisk hund, som elsker livet, og igen kan opføre sig og leve som en hund! (læs: selvom hun det meste af tiden tror hun er et menneske, der må de helt samme ting som vi må - såsom at gå på bordet, sove på ryggen i sengen, spise menneskemad, snorke som en fuldvoksen mand OG putte under dyne) Ak ja - vores diva er i den grad tilbage ;) <3

Held i uheld

- er vi efterhånden mestre i

 

 

Og her snakker jeg i særdeleshed om vores elskede bimse, som efterhånden har været SÅ meget igennem. Det slutter så ikke endnu, for igår skete det vi længe har frygtet.

 

Fluen forvandlede sig med et halesvirp til en hveps! Og det fandt Chillum ud af på den hårde måde. For selvom Chillum synes det er så skægt så skægt, at jagte de små bæster rundt i stuen, så er hun altså en af de hurtige hunde, som rent faktisk fanger dem.... Det betyder naturligvis, at vi ikke har så mange fluer herhjemme i sommerperioden, i hvert fald ikke ret længe ad gangen, men det samme gælder så også hvepse nu.

 

Ja for når man er hund og musikken den spiller, så kan man åbenbart ikke kende forskel på fluer og hvepse, så haps - pludselig var en hveps ved at udånde, og uheldigt for Chillum, så fandt denne udånding altså sted inde i hendes mund.

 

 

Hun fik hurtigt spyttet bæstet ud, for det var da noget meget mærkeligt noget. Kan fluerne nu bide fra sig??? Helt ærligt????

 

Hun nåede desværre ikke at spytte den ud i tide, og som I kan se på billederne ovenover, så var det en meget frustreret hund, vi igår måtte ydmyge med massser af kamera-knips, for med en lettere hævet kind (som senere nærmest blev til et halvt hævet ansigt), og en flue der pludselig kunne bide, så har man som ejer altså håne-retten. I hvert fald så længe det ikke gik værre end det gjorde ;)

 

Når jeg siger held i uheld, så er mener jeg selvfølgelig, at vi jo rent faktisk var heldige. Den søde hveps valgte nemlig, at stikke den dumme hund i kinden, og IKKE i tungen! TAK KÆRE HVEPS!

 

Man kan så håbe på, at dette måtte være en lærestreg for hende, og at hun ikke gør det igen, men ak nej. Så klog er hun jo alligevel ikke ;) Peter har derfor bestilt net til altandøren, så vi forhåbentlig kan nyde den sidste del af sommeren i ro og fred, og med nerverne siddende inde under tøjet, og ikke udenpå mere. Det har de gjort nok i forvejen den sidste tid :)

Idag har hun det dog fint igen - hævelsen er faldet helt og der er intet at se. Hun har tilbragt hele dagen enten under dynen, eller oppe på hendes pude, hvor hun har nedstirret den dumme regn, som alligevel er lidt hyggelig at sidde indenfor og kigge ud på :)

Den smilende diva

"Hent mig lige en kold hunde-limonade, tak!"

"Se hvor jeg smiler til fotografen - er jeg ikke god mor?"

".......eller hvad med score smilet?"

"Mor jeg sover faktisk næsten, så få nu det kamera væk. Ikke mere posering idag"

Fik disse billeder også et smil frem på dine læber? Hvis ja, så tænk lige på, at jeg er så heldig at bo sammen med denne dejlige diva, som formår at få et smil og en dejlig, kærlig hjertebanken frem i mig hver evig eneste dag <3

Har du husket at nusse og hygge om dit kæledyr idag?

Når hunden overhaler manden

- altså i år og alder

Ja det lyder måske meget mærkeligt, men det er sandt, hvis man vel at mærke tæller i hundeår :-) Dagen idag står nemlig i Chillum og Peters tegn, for de har begge fødselsdag idag :-) Og da der jo ikke er noget nyt i det, da en fødselsdag jo aldrig kommer bag på nogen, så er der alligevel noget anderledes ved dagen i år. For ikke nok med at de begge fylder år på samme dag, så er det idag dagen, hvor Chillum overhaler sin "far" i hundeår. Det er da lidt skægt :-) Chillum fylder nemlig 4 år idag (28 hundeår), hvor Peter "kun" fylder 23 år (menneskeår) :-)

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at de idag skal fejres på bedste vis, og starten gik allerede i morges, hvor der blev pakket gaver op i sengen og efterfølgende var der morgenbrød at indtage :)

Jeg havde egentlig planlagt, at lave en lækker brunch til Peter inden han skulle i skole, men da jeg fandt ud af, at han allerede skulle møde kl. 8.15, så var det som om, at det blev lige tidligt nok - og så tidlig på dagen er der altså ingen af os der kan få noget som helst ned i mavsen :) I morges meddelte han så, at han tog sig en pjækker idag, så jeg måtte jo lige få bakset en nogenlunde lækker fødselsdagsmorgenmad på benene alligevel :)

Den måtte derfor istedet stå på lækkert bagerbrød, og da jeg jo kunne få lov at vælge, så stod "kagevalget" altså på en brunsviger i bedste "kagemand" stil - og den blev da også pyntet lidt derefter ;)

Nu slanger vi os alle tre i sofaen og nyder en god portions kvalitetstid. Hurra for Peter og Chillum, og hurra for at det er legalt at pjække, når man har fødselsdag :) HURRA!!! 

Man er vel livsnyder?

- med en efterhånden stor og tyk madglad mave

For nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at man ikke får rørt sig helt så meget som man ellers burde, når ens små pusselanker er omringet af dumme stativer. Det er der heldigvis råd for, for når man ikke kan springe rundt og løbe stærkt som man så gerne vil ellers, så kan man da også liiiige lokkes til at tage en lur på den solrige altan. NO WORRIES !!! 

Heldigvis skal vi have pillet mere af i næste uge, så det ser vi frem til med stor glæde, for når sommere langsomt sniger sig frem, så er det altså skønnest at kunne bruge sine små bener, så der igen kan blive gået lange ture i aftensolen, samt at kunne løbe stærkt ved stranden.

Vi håber og tror på, at det allerede kan lade sig gøre denne sommer, meeeen vi tager stadig en dag ad gangen, så går det altså bedst :)

Nedrivning - part 2

- og 1 stk. træt bimse

For som I nok kan se på billedet her, så var det en meget meget træt bimse, vi idag fik med os hjem, for når man kan sove sådan der, så må man da være træt? Denne voldsomme træthed skyldes, at hun idag kom i narkose, fordi dr. dyr ville sætte endnu en støttende "pind" ind i de eksisterende stativer på ydersiden af højrebenet, og derfor kunne hun ikke nøjes med bare at blive bedøvet på normal vis, som hun jo altså plejer, når der skal pilles ved hele arrangementet.

Idag var derfor en smule anderledes, men vi fik heldigvis pillet anden del af stativet af, så nu er vi endnu et skridt nærmere målet, og hvor er det skønt. Man kan allerede tydeligt se, at Chillum også allereder nyder "friheden", selvom hun nu igen ligger godt og grundigt puttet i dyner på gulvet, og sover den sidste del af rusen ud.

Resten af aftenen skal nu gå med Master Chef, hundebimse hygge og en smule lektielæsning.

Nedrivning - part 1

- af Chillum stillads

Ja for det hedder det altså, et stillads (og på dyrlægesprog, en fiksering), men vi bruger nu mest ordet stativ, for det er så ligetil, og er nu engang det, som hele udstyrsstykket ligner allermest - et stativ :) Og ja - nedrivning lyder måske lige voldsomt nok, men når man snakker om stilladser, så minder det altså mig om de stilladser, som håndværkerne bruger, når de bygger huse osv. og dem river man vel ned? :)

Nå, men ligemeget om der er tale om nedrivning, nedpilning, stilladser eller stativer, så skal det idag af - eller i hvert fald dele af det. Dr. dyr vil nemlig helst, at vi piller det af i etaper, så hun ikke går fra at være helt støttet til pludselig slet ikke at have støtte på de spinkle små ben, hvilket jeg synes er en fantastisk god idé. Han vil derfor starte med at pille de øverste dele af, da det også er dem der generer hende mest.

Hun skal derfor afleveres fastende ude på dyrehospitalet her ved 8 tiden, og pyh hvor er jeg altså spændt på at se, hvordan det bliver, og om der allerede nu ses en forandring på hende, når hun får dele af det pillet af. Og nåeh ja, så har de ude på dyrehospitalet fået optimeret deres røntgen'apperat, så nu skulle de kunne se en hel del mere, end hvad de kunne før hen. Det bliver da lidt spændende :) og ikke mindst skønt, at kunne hente hende hjem igen senere idag, og forhåbentlig et par kilo lettere :)  

Kryds venligst fingre, tæer og poter for os, for vi er SÅ tæt på målet nu, og det MÅ bare ikke gå galt - på forhånd tak :)

Et lille tjek

- også er der dømt weekend

Chillum skal nemlig en lille tur ud til Dr.Dyr idag til et lille kontrolbesøg. Her skal hun have taget kontrolrøngten, hvor vi selvfølgelig håber på, at alt ser ud som det skal og at de små fine knogler vokser mere og mere sammen, så vi snart kan få pillet de dumme stativer af, som tilsyneladende er blevet hendes bedste venner ;)

Dernæst skal dyrlægen kigge på hendes ene sår (et af de huller, hvor et af "spyddene" er sat ind), som der jo desværre gik lidt infektion i, hvor stingene sikkert også bliver pillet ud.

Jeg skal derfor ud med hende når jeg får fri fra skole, hvor de så vil beholde hende i en tre-kvarters tid. Jeg regner derfor stærkt med, lige at køre en tur ud og "fredags'shoppe" lidt, for selvom vi bor i Aalborg, så gider jeg ikke køre hjem, for så at køre ud efter hende igen 3 kvarter senere. Derfor må jeg lige forsøge at fordrive og forsøde ventetiden med lidt "tøse-kvalitetstid" for mig selv :)

Selvom der ikke skal ske det store "indgreb" idag, så må I meget gerne krydse jeres fingre, tæer, fødder og poter alligevel - bare lige så vi er 110 % sikre på en fin tilbagemelding ;)

Early in the morning

- og udsigt til en hel fri weekend

For efter et par hektiske dage med en feber -og infektionsramt hundebimse, ja så har de sidste par nætter været meget meget lange! I nat var dog en helt anden historie, for efter et smut ude hos dr. dyr igen igen igen igår morges, så kunne vi igen igår til middag hente en feber og smertefri bimse hjem med en god og ny portion medicin og ikke mindst et nyt termometer, for temperaturen skal jo tjekkes!

Jaja, jeg tror snart jeg sådan for alvor, er klar til at blive mor, for hold nu op jeg synes efterhånden, vi er ret hærdet med både vågne nætter, daglige bekymringer og numsetermometer! Heldigvis har man da været så smart, at opfinde et mundtermometer til den dag vi får børn ;)

I hvert fald har hun det allerede meget bedre, og putter efter største overbevisning hjemme under dynen sammen med Peter, alt imens jeg hygger mig på skolebænken og ser meget frem til at få weekend :) Der er lige et par timer til endnu, men når klokken slår 14.15, så er der for mit vedkommende weekend, som kun skal bruges på ren og skær hygge, og måske lidt rengøring :) Dejligt!

Fremskridt

- med vores lille bimsefis

Og bare fordi man er i bedring, så skal man jo ikke skære ned på sin morgen, middag, eftermiddag og aftenmorfar, vel? :)

Og det er faktisk store fremskridt der sker herhjemme :) I hvert fald vimser Chillum rundt som en skoldet skid, og har genvundet sit dejlige humør igen <3

Chillum er ikke længere på morfin, hun går fint og er så småt begyndt at lunte/løbe når vi er ude at lufte hende. Hendes sår heler meget meget fint og dr. dyr er mere end tilfreds med processen. Her til skal jeg lige fortælle, at vores dyrlæge simpelthen er en knag. Han ringer kl. 20.30 om aftenen for at følge op på Chillums tilstand - og det er på trods af, at han egentlig har fri her, så man må virkelig sige, at han interesserer og bekymrer sig meget om hendes ve og vel (sammenholdt med at han også sendte os det fine billede af hende, da hun var indlagt) - det er da hvad man kalder en rigtig dyrlæge, hva? :) Vi er i hvert fald meget meget glade for ham og er samtidig dybt taknemmelige for hans og hans søde kollegaers indsats.

Her kl. 8.00 skal vi ud og aflevere hende på dyrehospitalet, så vi kan få det første kontrolbesøg og kontrolrøngten i hus. Her skal der nemlig tjekkes op på, at hendes ben heler som de skal og så skal stingene vist også pilles ud, hvis den gode dr. dyr er tilfreds med hvad han ser :) Vi kan hente hende igen senere idag, og forhåbentlig få hende med hjem med en "det hele ser fint ud og benene heler som den skal" nyhed i bagagen :)

Send derfor lige en portion god karma denne vej, tak! :)

Det har aldrig været billigere

- at være hos dyrlægen

Ja man skulle tro det var løgn, men det er det altså ikke. Regningen er ikke en fejl eller en joke, for igår var jeg ude efter ekstra morfin til bimsen, og jeg kom kun af med 9,38 kr.

Da vi efterhånden har lagt ret mange penge derude, ja så var det altså en noget syrealistisk følelse da den søde veterinærsygeplejerske sagde, ja du skal af med 9,38 kr. Godtnok afsluttede hun også med at sige "det er da vist også det mindste beløb du nogensinde har lagt herude" - og dertil måtte jeg jo give hende ret og bede om en udskrift af regningen - for den skal da vist i glas og ramme ;) (sammen med alle de andre)

I skrivende stund

- har roen sænket sig i det lille hjem

Chillum har fået sin pille-cocktail og morfinen har så småt sat sine spor. Hun putter nemlig under dynen, alt imens Peter ser fodbold og jeg selv hygger mig med blog'universet. Peter har haft hundesitter'tjansen idag, da jeg tog mig en søndagsvagt i biksen, og i morgen starter skolen igen op efter weekenden.

Peter var jo til skriftlig eksamen i fredags, så de næste 12 dage ca. har han "fri" (eller dvs. han skal læse til eksamen), så han kan passende være hundebimse'vogter de dage, hvor jeg ikke kan pga. skole og arbejde. Det er godtnok noget af et puslespil at få det hele til at gå op, så der altid er en hjemme hos bimsen.

Hun er dog allerede så meget i bedring (og lad det helst fortsætte sådan), at hun snart kan være alene hjemme i korte perioder. Det kræver dog en lille omrokering af møbler, lukkede døre, dyner på gulvet og afskærmede ting, så hun ikke laver numre. For selvom hun har to brækkede ben, så holder hun sig ikke tilbage med at gøre alle de ting hun plejer at gøre, hvis hun altså fik lov af "mor" og "far" ;) Men den går bare ikke - for herhjemme tør vi ikke andet end at gå med livrem og seler de næste par måneder :)

Nå, men bimsen skal have renset sår inden sengetid, så jeg må videre - jaja, det er næsten et fuldtidarbejde, men hvilket skønt arbejde! <3 Godnat, og fortsat god aften.

En hunde-update

- fra en meget savnet bimse

Igår aftes ventede vi nemlig på dagens sidste opringning fra dr. dyr, nemlig hvordan Chillum havde det efter at være vågnet op fra narkosen. Vi fik nemlig den første melding om operationens forløb og resultat allerede ved 16 tiden igår, men da hun der stadig var helt groggy og lå til opvågning, ja så ville vores dyrlæge ringe igen igår aftes og fortælle, hvordan hun havde klaret sig efter opvågningen.

Begge opringninger var yderst positive. Første opringning bød på en melding om, at operationen var gået efter planen, og at stativerne nu var placeret og sat i som de skulle. Der var ikke opstået yderlige komplikationer i forbindelse med operationen, og han havde endda fået rettet benene mere om end først forventet. Dejlig positiv melding :)

Ved 21.00 tiden igår aftes fik vi så dagens sidste tilbagemelding om, at Chillum var vågnet fint fra narkosen og endda havde både spist, drukker og været ude at gå "tur". Resultatet var her allerede at se, for Chillum haltede nemlig kun på det ene bagben, hvor hun havde et kateter til at sidde efter operationen. Det betyder derfor, at Chillum allerede har fundet ud af gå på de "brækkede" ben med de påsatte stativer. Endnu en dejlig og positiv melding.

Og sidst men ikke mindst, så sendte vores dyrlæge os en billede af Chillum, som var nyluftet, mæt, træt og klar til at komme i seng. I hvert fald lød teksten til billedet "Godnat fra Chillum" :) Billedet viser hvordan hun ser ud med de påsatte stativer, hvilket selvfølgelig var en stor kamel at sluge, meeeen samtidig var det også beroligende at se, at ens lille skattepige er i gode hænder og ikke ser alt for trist og ked ud. Det gør dog også, at man kommer til at savne sin hundebimse endnu mere, men det gjorde også, at min nat blev en smule mere rolig, da jeg vidste hun havde det godt, trods overnatning på dyrehospitalet uden sin mor og uden sin dyne :)

Nu glæder jeg mig bare enormt meget til at kunne hente hende igen. Derfor har jeg heller ikke været i skole idag, da jeg simpelthen vidste, at hverken jeg, min lærer eller mine medstuderende ville få noget fornuftigt ud af mig og min tilstedeværelse (eller mangel på samme) idag.

Uuuuh, ring nu og sig at jeg kan hente min huuuuund <3

Ps. tusind tusind mange gange tak for alle jeres søde kommentarer, krydsede fingre og ønsker om god bedring med vores lille bimse. Det varmer virkelig, og har hjulpet så meget på opretholdelsen af mod og tro. TAK!

Til de af jer der måske læser om vores lille bimse for første gang, så kan I læse om hele hendes historie HER, og part 2 HER.

Uheldig start på 2012

- ja og vi er nok snart verdensmestre i uheld

Sommeren 2009

Det viste sig nemlig, at der var en ganske god grund til, at vores elskede lille hundebimse havde det så skidt som hun havde. Hendes ben er nemlig brækket endnu en gang :( Ikke det samme sted som sidst, men lige nøjagtig i de huller, som var tilbage i knoglerne efter at skruerne og pladerne var blevet fjernet. Det forholder sig så sådan, at knoglerne så desværre ikke har været tilpas stærke til, at hun kunne gå og hoppe op og ned som før, trods lovning på dette, da knoglerne jo var groet sammen og derfor ikke brækket og skrøbelige mere.

Hvad vi slet ikke forstår er, hvordan det kan have være sket? Chillum er normalt meget meget glad for at hoppe op i sofaen, op i vindueskarmen og ned igen, men sådan har det ikke været de sidste tre uger, tværtimod. Hun har netop haft så mange smerter i benene i forvejen, at hun gerne ville springe op i sofaen, men ikke ned igen da det er her al belastningen kommer ud på forbenene. Her har vi måtte løfte hende ned hver gang (og har tilmed sørget for, at når hun var alene hjemme, så har hun kun været i gangen, hvor hun hverken kanhoppe og eller ned), for ikke om hun på vilkår ville prøve på det selv - formodentlig velvidende om de volsomme smerter heraf. Derfor sidder vi tilbage med tanken om, hvordan og hvornår de ben kunne brække igen?????

Lige meget hvor meget vi end tænker over det, så hjælper det os desværre ikke. Situationen er derfor nu den, at Chillum igen igen igen igen igen skal i narkose torsdag morgen, hvor benene nu bliver fikseret  med stålstativer. Det forholder sig nemlig sådan, at fordi der ikke er blevet set på hende før nu, ja så var knoglerne allerede begyndt at voksen sammen igen - dog forkert og skævt sammen. Den kære dr. dyr kan derfor ikke gøre andet end at fiksere begge ben og på den måde rette højrebenet (som er det der er vokset skævt sammen) så meget op som det nu er muligt. Disse stativer skal hun have på i 8 uger - og det bliver helt klart 8 uger i helevede for min lille skat. ja faktisk også for os, for hun må igen ikke springe eller hoppe op eller ned i noget, og samtidig skal "hullerne", hvor stålstaverne er sat ind i benene renses hver dag og en ny forbinding skal på. Fuldtidarbejde ja tak - og tænk så på smerterne for den lille stakkel ikke mindst :(  

Konklusionen er derfor den, at bedst som man troede det ikke kunne blive meget værre fik vi her til eftermiddag denne meget meget triste nyhed. Hvis jeg omvendt skal prøve at se positivt på det, ja så har vi stadig en levende bimse, som dyrlægen bestemt mener kommer på benene igen. Det mente han så også efter at have taget metalpladerne ud, men omvendt er det jo bestemt ikke hans skyld, selvom det er det første man kan tænke, efter han anbefalede os at få taget metalpladerne ud den gang. Vi bliver selvfølgelig også ved med at bebrejde os selv og tænke "vi skulle aldrig have fået taget de plader ud!!!!", men når man ser på vores held og uheld i forhold til hele denne process, ja så ville vi sikkert bare have fået os en hund med knoglekræft om nogle år, hvis pladerne var blevet siddende. Hmm, det er det der med, at tingene sker af en bestem grund ikke? :O

Ååååh altså. Svært er det for mig at holde mig selv oppe i forhold til alt det her, men KUN fordi jeg synes det er djævelsk synd for min elskede prinsesse, og tænk så på hvordan hun må have det. Hun har været SÅ meget igennem og så slutter det ikke engang her. Jeg ved dog med sikkerhed, at hun nok skal klare den endnu en gang, for efter alt det hun har gennemgået, ja så klarer vi da bare endnu en omgang !!!!!!

Til sidst vil jeg bare lige sige, at dette triste indlæg bestemt ikke er henvendt til hverken Dyrehospitalet eller Dyrehospitalets personale, for de har gjort det de skulle, og mere til. Vi glæder os dog til, at denne "tætte" kontakt med dem snart afløses af en rask bimse, som ikke skal til rutinetjek i tide og utide og som forhåbentlig (snart) er på raske og ikke mindst stærke ben igen.

:( sikke noget pis det hele er lige nu altså !!!!

Kryds alle fingre

- også gerne tæerne hvis du kan

For her til morgen er Chillum igen, igen, igen blevet afleveret hos Dr. dyr, som skal se på hende og forsøge at give et svar på, hvorfor min lille prinsesse stadigvæk går så dårligt som hun gør :(

Det er idag hele 3 uger siden Chillum fik taget metalskinnerne ud af benene, og alt imens sårene er helet super fint, ja så er det desværre som om, at hendes højre forben ikke helt vil følge med i den fremgang. Hun vralter meget når hun går (og her mener jeg på bagbenene, da hun efter vores vurdering, lægger al vægten over på bagbenene for at skåne forbenene. Dette gør jo så, at hun kommer til at vralte i hele kroppen, i og med at hun skyder bagbenene ind under kroppen og holder forbenene strakt fremad.) Det ser meget meget ynkeligt ud, og faktisk er det kun blevet værre jo længere tid der er gået :(

Vi har derfor kontaktet dr. dyr som meget gerne ville se hende idag. Hun skulle komme fastende og så skal hun have lidt beroligende, så både dyrlægen og dyrehospitalets fysioterapeut kan både kigge og mærke på hende og tage røngtenbilleder om nødvendigt.

Vi venter derfor meget meget spændt på, at de igen ringer og fortæller, hvad de har fundet ud af, og hvornår vi kan hente vores prinsesse hjem igen.

Igår ringede min mor og spurgte, om vi ville give frokost, da de skulle et smut til Aalborg for at bytte julegaver. Det vil vi selvfølgelig meget gerne, så de kommer her til middag. Trods min manglende bimsepige, så er jeg sikker på, at det bliver super hyggeligt, for mon ikke det også kan hjælpe mig lidt på andre tanker imens min bimse er under forhåbentlig kærlig hånd hos dr. dyr og hans søde personale.

Kryds alt hvad i kan for, at det hele er som det skal være, og at det bare er tid der skal til, før at min lille hundebimse igen er fit for fight - for NU vil jeg altså have min ellers aktive og pjattelystne hund tilbage. KRYDS, KRYDS, KRYDS!

Statusopdatering

- på både bimsen og jeg

En souvenir fik vi også med hjem fra Dr.Dyr - nemlig den ene af de metalplader+skruer, som Chillum har haft i benene

For imens jeg knokler på højtryk inden i biksen for at hjælpe folk færdige med deres julegaveindkøb, ja så ligger bimsen herhjemme i en døsende morfinrus. Hun fik kun et smertestillende flydende præparat med hjem i tirsdags efter operationen, samt en antibiotikakur, men eftersom det flydende præparat ikke synes at tage de frygtelige smerter, så drog vi i fredags et smut på dyrehospitalet efter stærkere sager.

Hun fik denne gang nogle morfinpiller med hjem, så hun kunne klare den her henover weekenden. Det virker tilsynesladende meget bedre end det andet, men nu er hun også på dobbelt dosis, så lidt skulle det da vist også virke? :) Hun er så småt begyndt at "løbe/lunte" afsted når vi lufter hende, så der er da heldigvis lidt fremskridt i processen.

Mht. min rocker vilde arbejdsweekend, så er den snart ved at være ved vejs ende, for om lidt tages der hul på endnu 10 timer i biksen også er der altså dømt fridag til både Peter, bimsen og jeg i morgen mandag :) Jeg glæder mig meget til at kunne få indhentet alle de hængepartier, som er blevet forsømt her i weekenden.

Hvad byder jeres søndag på? :)

Endelig

- er min hundebimse så småt ved at komme sig

Og efter en nat med minimal søvn (natten mellem tirsdag og onsdag) efterfulgt af en 10 timers lang arbejdsdag i biksen igår, ja så var jeg dælme træt, da jeg kom hjem i aftes.

Den manglende nattesøvn skyldes selvfølgelig, at min lille prinsesse som jo er vant til at sove under mors dyne mellem benene, ikke havde det synderligt godt. Det var derfor en nat med mange skiftende sovepositioner, løften op og ned af sengen - samt ud i gangen for at tvinge lidt vand i den afkræftede bimse og ikke mindst tons vis af vågne øjeblikke for liiiiiige at sikre sig, at hun nu havde det godt, at hun træk vejret og at hendes ben var fri af dyne, menneskeben og hendes slikkende tunge, som ikke kunne lade sår og sting være i fred.

Well well, idag har hun det heldigvis bedre. Bedøvelsen er nu helt væk og hun kan igen både gå og stå på alle fire ben. Jeg har heldigvis fri fra både job og skole idag, så i kan tro den idag står på gemen mor og bimse hyggetid. Senere skal jeg dog på julegaveindkøb med min storebror, så vi kan få styr på de sidste julegaver - her regner jeg dog med, at Peter er kommet hjem fra uni, så han kan overtage hundesittertjansen.

Til jer der ikke har mødt Chillum: Jeg siger jer bare - hun er fandme en fighter (undskyld sproget), men hvad er det også man siger? Hunden ligner sin ejer? iiih ja - det syne jeg da ;)

Halloooo

- er der nogen hjemme?

Og nej, min helt egen skærmtrold er nemlig ikke hjemme igen før i eftermiddag.

Idag er nemlig dagen, hvor hun skal under kniven hos Dr. Dyr, da hun skal have taget metalskinnerne ud, som jo stadig sidder i hendes små lille hundbimse'ben fra hendes frygtelige uheld.

Vi fik i november bestilt en tid til dette indgreb, hvilket by the way tog os lidt tid at få gjort, for nøjh hvor er det hårdt, at skulle have hende igennem det hele endnu en gang. Her skulle den bette fis her til morgen komme fastende, da hun igen skal i narkose for, at få de små metalskinner hevet ud af benene. Det bliver rigtig godt når det er overstået, og da det jo er for hendes eget bedste, ja så ved vi, at det er smerterne værd.

Jeg glæder mig nu bare til igen, at kunne hente hende hjem, så vi kan nusse godt om hende, så hun kommer hurtigt ovenpå igen. Ja for det er nu rarest med en glad, frisk og frejdig bimse - sådan en er vi jo vant til at have rendende i hytten :)

Derfor må I gerne lige krydse alt, hvad I kan for, at det hele kommer til at gå, som det skal. På forhånd tak fra en meget bekymret og utålmodig hundebimsemor, som bare gerne vil have sin prinsesse hjem igen :)